Ramblings

Another week has gone by in a jiffy

2011-07-16T02:41:00.000-07:00

Ja ja, så sidder man her en ganske almindelig lørdag og kæmper med en malplaceret ensomhedsfornemmelse. Og den er endda dybt dobbeltsidet, for jeg har ikke lyst til at få besøg, men jeg har helle ikke lyst til at sidder her alene....Helt ærligt -.-

Steffan er taget til sin fars 60 års fødselsdag, jeg sagde pænt nej tak. Kunne ikke overskue x antal fremmede og larm og alt hvad der nu hører med til et selskab. Så jeg sidder herhjemme, og prøver at hygge mig med kaffe og bastogne kiks...hmmm...det virker ikke helt, men skidt pyt. Det er ikke fordi jeg er i dårligt humør, jeg er bare lidt fantasiforladt i dag :D

-Ugen er gået med møde med min nye sagsbehandler. Hun er sød og virker til at være dygtig. Så det er bare fjong.

-Der er gået lidt knas i maskineriet med hensyn til den henvisning jeg skulle have haft. Men vi krydser fingre for at maskinen igen kommer til at køre ASAP, og jeg når at få nyt inden min læge drager på ferie i næste uge :)

-Mine forældre var på lynvisit. Det var dejligt. Kunne næsten ikke huske hvordan de så ud. :P

Og så er der ellers 3 fotografier, som jeg lige fik taget i løbet af ugen :D

Og nørden var lykkelig. Til de uindviede kan jeg fortælle at det er et specielt keyboard, som er designet til dem der elsker computerspil. Med masser af ekstra knapper og andet halløjs der gør geeks glade :D

Bevis på at jeg også begiver mig ud i den store farlige verden. Ikke noget spektakulært motiv, men der var et eller andet ved de mange spæde grønne blade mod den der skyfri himmel, der bare sang sommer :)

Ja og det er så det man får ud af at ville tage et billede af Loke, mens han ligger nybørstet og dejlig. Man kan få en våd snude ind i linsen kan man! :D

Håber at Jer der læser med (Nå ja, så også dem der ikke gør) har en herlig weekend!

VARMT!!!!

2011-07-07T20:18:00.001-07:00

Ok jeg ved det, jeg ved det! Nu har vi (og dermed mener jeg: JEG) gået hele den lange trange vinter og sukket efter solskin og varme. Tro mig, jeg mente det på det tidspunkt, det gjorde jeg faktisk. Dengang i december/januar/februar whatever måned, hvor jeg sad pakket ind i poncho, dyne og hvor en kop the var min tro følgesvend, kunne jeg ikke forestille mig noget mere saliggørende end solens stråler der gennemvarmede mine forfrosne lemmer.

Håha hvor jeg så frem til lange lyse dage, med dertilhørende indtagelse af frugt, koldskål, is og dertilhørende kølige læskende drikke. Jeg var nærmest ved at græde tårer af tilbedelse, og nu...

Ååååhhhh hvor er det varmt!!!! Og ikke på den der lækre måde, hvor man lige tager spaghetti-strop-blusen og en tynd nederdel, som en yndig brise lige får til at flagre, på. Næ nej, det er tung, vummel, fugtig som mosevand varme vi har fået! Og nej hvor kan jeg ikke have det! Det er en varme der gør at huden skriger så snart den ser en beklædningsgenstand. Det er en varme der besværligør det der søvn en tand mere. For puha, hvor er puder og dyner, madrasser etc. dog et mareridt pt.

Så ja jeg er et utaknemmelig bæst og jeg er aldrig tilfreds, for nu sidder jeg totalt forræderisk og drømmer om kulde og is (Ikke sne. Sne kan vi stadig ikke lide!) Og jeg ved så sikkert som amen i kirken, at når jeg så får mit kuldeparadis, så vil jeg sidde med hede (høhø) drøme om sommeren! AAAARGH!

Så ja undskyld mig mens jeg går ud og henter (endnu) et glas isvand, og derefter har jeg tænkt mig at sætte mig kriminelt tæt på den lille vifte vi har. Den er lige nu min bedste ven (sorry Steffan) Senere kommer M, min søde kontaktperson, sammen skal vi have skik på mit kjøkken, og derefter (og jeg er SÅ ligeglad med hvad andre siger) skal der mæskes en sun lolly eller 2 :D

Håber I nyder varmen

Hilsen Vinter-Prinsessen

Gamle Tante

2011-07-03T12:23:00.001-07:00

Ok det er officielt, jeg er nu en gammel tante. Dels på grund af min åh så fremskredne alder ( HAHA) dels på grund af mine issues -.-

Se, jeg var i byen i går. En utrolig dejlig veninde holdte fødselsdagfest for nære venner, og vi var en 10 mand. Ud af dem kendte jeg 3...det er angstprovokrende for mig. Så jeg sad lidt på nåle hele aftenen. Misforstå mig ikke, det var en rigtig hyggelig aften, og jeg er glad for at jeg kom afsted. Både for min egen, men så sandelig også for min venindes skyld, så det ikke altid er hende der skal besøge mig. Men 7 fremmede mennesker, både påvirkede og upåvirkede af alkohol, var en MEGET stor mundfuld for mig.

Jeg kunne ikke ryste en fornemmelse af, at jeg ikke helt passede ind. Det havde dog kun noget med min egen indstilling til tingene at gøre.

- Jeg er simpelthen bare ikke en person der længere bare drikker sig hønefuld..for at være hønefuld. Det kunne jeg mærke i går :)

- Jeg kan ikke lade være med at bilde mig selv ind at folk ser på mig og tænker noget i retning af: "JESUS KRISTUS!!!" Når jeg er ganske logisk, så ved jeg godt at de fleste folk er afslappede, og tager tingene som de kommer. Men som sagt, det er min indstilling der er problemet, og med mit selvværd...så er jeg rimelig kynisk!

Jeg ved ikke, jeg er bare lidt 50/50 omkring det hele. Og at blande alkohol med det er nok ikke den lyseste ide. Men jeg må hænge mig fast i det positive: Jeg kom afsted. Jeg sneg mig ud af reden for min egen og min venindes skyld. Hvis folk ved festen ikke kunne lide mig, så er det deres problem, ikke mit.

Nu vil jeg hygge mig med lidt youtube, og i morgen ankommer der 8 sæsoner af "Charmed" Masser af tøse-tv når det er bedst :)

Håber I allesammen har det godt

Knus Vicki

Hun går igen...

2011-06-29T17:12:00.001-07:00

Ja det er sgu sådan jeg har det lige nu. Jeg er blevet til Den Hvide Dame i mit eget hus. Mens Steffan ligger og sover de (næsten) uskyldiges søvn, så vandrer jeg rundt i det tyste hus. Så skal der lige hentes en kop the, så skal der lukkes en kat henholdsvis ud eller ind, så skal man...ja...altså...ud på hemmeligheden ik?! Og så sidder jeg ellers her og klikker på tastaturet. Et eller andet skal man jo distrahere sig selv med, når søvnen nu igen engang ikke indfinder sig frivilligt.

Jeg ved at der er forskellige metoder jeg kunne tage i brug, men jeg har flere gode (dårlige?) undskyldninger for ikke at tage dem i brug.

Meditation - god ide. Desværre har jeg aldrig kunne komme igennem en session, uden enten at give mig til at skraldgrine af mig selv, eller på den lidt mere mørke side, så plejer meditation for mig at gå over i tankemylder af katastrofe slagsen. Og det er ikke lige det der får en til at lukke gluggerne med et fredfyldt smil på læberne.

Sovepiller - nix. Jeg er ikke vild med piller, og piller der skal få mig til at sove lyder farligt i mine småparanoide ører! Sorry, det er bare mig i en nøddeskal, og jeg rokker mig ikke.

Motion - ....undskyld mig lige mens jeg tager mig en rulletur med det største og larmende hestegrin med indsatte ømme grise grynt. Se hvis jeg nu gik ind for motion, hvis jeg kunne slæbe min fyldige krop afsted, så var jeg nok ikke i den her situation. Jeg er ved at blive mere aktiv, ingen tvivl om det. Men derfra og så til at kalde det motion...aaahhhh lad os nu lige se det lidt mere an :D Jeg kan godt huske motion fra dengang vi havde et nogenlunde stabilt forhold, og jeg håber at vi snart kommer til at opleve hinanden på lidt mere regelmæssig basis igen. I mellemtiden tager jeg mine små gåture og ben-øvelser :)

Så min metode lige nu, er at læse, drikke (beroligende) the og skrive en omgang ego-blog (hermed gjort), og måske rode lidt rundt i et computerspil, og så håbe på at det gør mig søvnig :)

Håber at I når I læser det her, har haft en god nats søvn :)

Knus fra Den Hvide Dame

Søndags....whatever

2011-06-26T04:42:00.000-07:00

Det er søndag, og her i hjemmet har søndagssløvheden indfundet sig med bravour (Kan man være sløv med bravour? Er det muligt?) og jeg sidder og surfer rundt i blogland, og lader forskelllige indlæg om alt imellem himmel og jord, svømme igennem min hjernes personlige hovedvej. Og af uvisse grunde slår det mig: "Hold op hvor er jeg egentlig en god person!"

Altså nu snakker jeg ikke om at jeg er umanerligt awesome, og bare rocker for vildt (selvom det gør jeg jo også, tag endelig ikke fejl :P)
Nej jeg snakker om at jeg er...gaaaah kan kun finde et gammeldaws ord...dydig!? Nej den er lidt for firkantet og leder tankerne hen på sexuel afholdenhed. Hvad så med på godt jysk: Søjde!
Og inden I nu ruller for meget rundt på gulvtæppet, mens I er ved at dø af grin, så lad mig forklare:

Jeg har egentlig gået rundt her i et godt stykke tid, og givet mig selv et klistermærke midt i panden hvor der uforsødet stod: "ADVARSEL! Her vogter kynisk og bitter kælling!" Bevares jeg har skrevet blogindlæg fuld af glæde og mærkeligt fjol. Men altid med den fornemmelse at nedenunder lurede der en ond piranha af rang.

Det har jeg så lige nu indset at det passer ikke!

Punkt 1:
Jeg vil allerhelst følge de love og regler der er. Selvfølgelig kan jeg også studse over dem, og tænke ved mig selv, om nu lige den regel var nødvendig. Men så længe det ikke overskrider mine grænser, har jeg intet problem med at følge de regler der må være opstillet, og bliver faktisk skamfuld hvis jeg bryder dem. I am talking full out blown rødmen i kinderne-biden i læben-stammen-knuden i maven-skam. Kan ikke ha´ det. Vil helst være den gode pige der får klap på hovedet og ros. (Higen efter anerkendelse much? :D)

Punkt. 2:
Jeg må erkende at jeg er tolerant. Og uden at jeg nu skal pudse glorien for meget, skal der lige indsættes her, at jeg derhjemme i min egen stue, sagtens kan sidde og gnække bedrevidende af de Unge Mødre, Paradise Hotel og lignende programmer. Men i bund og grund er jeg egentlig ligeglad med hvad folk foretager sig. Så længe det gør dem glade, og det ikke er ulovligt, what do I care?

Punkt. 3
Jeg ønsker mennesker det bedste. Det være sig venner eller fremmede mennesker. Jeg bliver ked af det på deres vegne, hvis der sker dem noget dårligt, og jeg bliver glad når det går dem godt. (Igen må jeg lige nævne glorien, for jeg kan så sandelig også blive ramt af misundelse, men når den kamel så er slugt, så ER jeg glad på andres vegne!)

Og så må I nu sidde og finde en grimasse der kan passe. Men jeg mener det seriøst. Lige nu er det gået op for mig at jeg nok mere er en goody-two-shoes end en verdenstræt kyniker. Og ved I hvad? Det er afsindingt lækkert, og har løftet en almindelig søndag en tak op. Så nu vil jeg efterlade Jer i en sky af rosenrød selverkendelse og med små keruber der trutter lystigt på trompet!

Kan I have det så fint :D

Vicki

Bagermester Harepus

2011-06-23T04:12:00.001-07:00

Jeg har været såååå dygtig i dag :P Min veninde fyldte år i går og blev dermed en stolt kanel-mø :D Jeg tror dog nok hun slap for at blive oversprinklet med krydderiet. Nå men jeg skulle jo have bagt lidt føs'das' kage til hende, men der gik krymmel i maskineriet, og det måtte udsættes. Og miraklet skete, jeg fik idag bagt de her chokolade muffins efter Anarkistens opskrift: Chokolademuffins

Jeg synes selv de blev så fine. De er luftige, lidt svampede og mest vigtig af alt, de er FLADE. Når jeg før har bagt cupcakes har de lavet den der vulkan efterligning og de smager selvfølgelig godt uanset form og udseende. Men de skal jo egentlig være flade, så man kan lave smukke kreationer med smørcreme. Så kålhøgen følte jeg mig dog ikke, at starte op med smørcreme, så de her blev pyntet med glasur og sprinkles. De blev nu meget nuttede, se selv:

Små prinsessekager til en wonderwoman. <3

Så ja jeg har kagerne klar. Desværre har jeg så fået en sms fra veninde hvor det i dag er hende der er helt kvæstet, så hun beder om udsættelse til i morgen...jeg sidder og griner lige nu, for det er sgu da for funny :P

Nå ja, men så er det jo godt at jeg har andre kager jeg kan gemme og dekorere i morgen. Så håber jeg solen skinner, også står den på cupcakes og the på terassen.

I aften står den på farsbrød, og jeg glæder mig.

Hav en dejlig dag!

Vicki

HULUBULU! Overskud hvor' du henne?

2011-06-22T03:16:00.000-07:00

Nej hvor har jeg bare været en andrik til at få skrevet blog. Først er der det ene og så er der det andet, også pludselig er der slet ingenting, og der er da slet ingen overskud -.- Bah!

Nå men på det seneste har jeg også været mere "aktiv" end ellers. Den har både stået på middag hos venner, venner til middag, samtale med sygeplejerske, og samtale med læge, mandens eksamener og hold nu kæft hvor jeg da bare plaprer.

Middagene har været skjønne, lækre og hyggelige :) Og vi fik den sødeste gave fra et vennepar:

Hvor det skal op og hænge (jep, det er et lille skilt) det ved jeg ikke. Men det skal op og pryde en væg! :)

Steffan har nu været sine 1. års eksamener igennem og han bestod, og kan gå videre til næste år. Jeg er så stolt af min dygtige mand, og lettet på fælles vegne! Han har virkelig kæmpet med en masse i løbet af året, ikke mindst mig og mine issues, men har alligevel formået at hænge i. Godt gået skat!

Samtale med sygeplejerske og derefter følgende læge...tjaaa...tjoooo...ok positiv tankegang! Der SKER noget, jeg ved det, men det sker bare utrolig langsomt! Og nu hvor jeg troede at den store hurdle, diagnosen, var sprunget over og klaret, så blev jeg meget skuffet (og frustreret ej at forglemme) over at få at vide at jeg nu skal igennem endnu en udredning. På endokrinologisk ambulatorie mine damer og herrer. (Prøv at sige det hurtigt 10 gange...)

Humlen er at jeg skal tjekkes for hormonforstyrrelser og muligvis også neurologiske fejl inden jeg kan starte på nogen form for medikation. Og min søde sønderjyske fornuft (forestiller mig den altid som en sund fregnet pige med 2 lyse fletninger og malkepige outfit) er da helt med på det logiske og pragmatiske valg. Men jeg...jeg må med skam indrømme at jeg tog en rasetur. jeg var såååå sur på alt og alle, men selvfølgelig mest på lægerne og sygeplejerskerne. Jeg skal ikke kunne afvise brugen af diverse skældsord, og en, dog ubenyttet, trang til at kaste med diverse objekter.*rødme*

Men det korte af det lange er at jeg i dag er udmattet. Helt og aldeles. Hvilket gør mig til en dårlig veninde, for jeg skulle (selvvalgt) have bagt cupcakes til en skjønherlig person, der i dag fylder år. Men jeg måtte krybe til korset, efter et grådanfald over ikke at kunne lokalisere min muffinsform, og ringe til hende om hun ikke kunne hente sin fødselsdagskage i morgen. Det kunne hun heldigvis godt, men det gør jo ikke at jeg føler mig som en mindre stråhat! Så derfor titlen.*SÅK*

Nu vil jeg læse en smule, snakke med andre venner, og derigennem forhåbentlig finde lidt mere energi. Og så kommer Steffan hjem, og så hjælper han mig med de cupcakes/muffinstingester. Jeg elsker min mand, så er det sagt!

Kan I alle have en rigtig dejlig dag

Vicki

P.S Egentlig tror jeg bare at jeg skulle tage at følge Miro's nederstående eksempel :D

For sevan da!

2011-05-31T02:45:00.001-07:00

Huuuuhhaaaaa, nerver er altå liiige en smuuuule på højkant pt. :(

Sagen er den, at jeg i dag skal til samtale på Distriktspsykiatrien, hvor der skal diskuteres, hvordan min behandling skal komme til at foregå. Jeg ved egentlig ikke hvorfor at jeg er så nervøs, eller jo, nu skal jeg holde op med at lyve, for jeg ved det jo godt.

Jeg er simpelthen ved at sk... grønne grise, fordi NU bliver det virkeligt. I ca. 2 måneder har jeg kunnet gå herhjemme, og "hygge" mig med at jeg nu har en diagnose. Jeg har kunnet sidde på min ikke-så-flade numse og reflekteret noget så dygtig over mine handlingsmønstre og reaktionsmønstre -.-

Men nu...nu revner ballonen. Nu bliver jeg jo for filan taget alvorligt, og skal have medicin og samtaler og alt muligt. Jeg skal til at forlade min lille trygge rede regelmæssigt, og jeg er skrækslagen!

Don't get me wrong, jeg er stadig med på toget, og vil gerne nå til endestationen. Og jeg kommer også afsted til hvad behandling vi nu finder ud af at jeg skal have, men folkens, det er mega grænseoverskridende det her. Selv om jeg er "Super Fluffy Chica" og kan tackle enhver situation totalt cool, så kan jeg ikke tackle det her så godt. Jeg har mest af alt lyst til at finde Maude frem og gemme mig under dynen, mens jeg krammer en bamse.

Men ak, mine bamser ligger i dvale hjmme på fars loft, og min søde dejlige kontaktperson kommer og henter mig om lidt. Så der er nok ikke så meget andet for end at spænde hjelmen! *SUK*

Wish me luck!

Vicki

Afslapning

2011-05-28T14:09:00.001-07:00

Jeg har ikke været her længe, det er jeg udemærket klar over, men jeg må indrømme at jeg ikke har haft dårlig samvittighed. Tiden væk fra bloggen er nemlig blevet brugt godt. Jeg er nemlig ved at lære mig selv at slappe af. :)

Altså ikke at jeg var monster aktiv før eller er det nu, men det er heller ikke det der menes. Jeg mener slappe af rent mentalt. Herunder, at tælle til 10 når jeg bliver vred. Ikke lade de små ting have den store effekt und so weiter. Og det virker! Nogen dage bedre end andre. Men vi har lavet ting der fjerner noget af min mentale stress. Fået ryddet op diverse steder, som i lange tider har irriteret mig.

Samtidig husker vi at gøre ting for os selv som gør os glade. Min gode ting i næste måned er nye bøger. Læsestof til sommerens lange, forhåbentlig varme og smukke dage. Huha hvor jeg længes efter at sidde i solen, med et glas koldt "et eller andet" og læse en ny bog.

Vi skulle også gerne opleve besøg i løbet af de næste tre måneder. Vi får simpelthen feriegæster, og jeg glæder mig uhyggeligt meget.

I bund og grund er det nu en gladere version af mig selv jeg har at gøre med, og det gør alting (også livet) lidt nemmere.

Jeg håber at mit gode humør også kan gøre mig lidt mere aktiv herinde, for selvom jeg ikke har haft dårlig samvittighed, så HAR jeg savnet at skrive. Vi krydser fingre for at det her bliver en tilbagevendende event :D

Masser af knus

Vicki

Gaveregn

2011-05-04T05:31:00.000-07:00

Egentlig ved jeg ikke helt om det gælder, det der med titlen. For er det en gaveregn, når det er dig selv der er giveren?

Det vælger jeg at det er. For selvom det er dejligt at få gaver af andre, så skal man også huske at give sig selv gaver. Det er ligemeget hvad det er, bare det er noget du bliver glad i låget af. Og jeg er bestemt blevet glad i låget af det her:

Billedet er ikke eminent. Men det er altså indkøb fra E-deli (http://www.e-deli.dk/) og det som faldt ned i indkøbskurven er mange lækre ting, som jeg skal eksperimentere med i køkkenet. Hele krydderier til sirupskogning og syltning og bagning. Og masser af fantastisk pynt til mine cupcakes forsøg. Bland andet noget guldkrymmel jeg sad og aede resten af aftenen.(Shiiiiny)

Udover det, skulle der prøves lidt ting. Simpelthen fordi de lød for interessante til at lade dem være. Der blev købt lidt sennep med honning og champagne (noget der fik mit divahjerte til at slå lidt hurtigere) og en mandarin/nougat marmelade. Og helt ærligt den smager lige så speciel som den lyder. Den er lidt for funky til at have på en en skive franskbrød, men jeg tror godt at jeg kan trylle med den i noget bagværk.
(Nå ja, der var også købt en plade hvid chokolade med jordbær i. Men Steffan udførte et fantastisk hurtigt tryllenummer og VUPTI så var den væk, inden det var foto tid :D)

Min anden gave til mig selv, er købt på Glambox (http://www.glambox.dk/) Det er dem her:

Nu har jeg så længe hørt/læst om duftene fra Library of Fragrances, og eftersom Glambox kørte en 50% rabat kampagne, så skulle sådan en lille trio altså lige med hjem. Jeg valgte dem ud fra navn, og forestilling om duft.

Se Vanilla Cake Batter er ikke så svær at regne ud. Det er vanille, blød og rund, for alle pengene.

Holy Water var en dejlig frisk overraskelse. Jeg er meget glad for den.

Den sidste, Snow, forvirrer mig og min næse. Den starter ud som jeg havde regnet med, meget frisk og ren, men så kommer der en lille snert af..ja...støv. Og sådan er det meningen den skal dufte, kan jeg læse på producentens side. Men jeg kan altså ikke finde ud af om jeg kan lide den eller ikke...åha tøse-dilemma! Godt at Steffan snart er hjemme, så kan hans snude også være med at votere!

Til sidst, skal I bare lige have det sidste pletskud af Loke. Det fik ihvertfald mig til at smile. Hav det dejligt allezusammen.

Mothzilla!!!

2011-05-01T20:16:00.000-07:00

Billede taget af Steffan :P

Ok, billedet er måske ikke af den ypperste kvalitet, men derfor tror jeg nu nok det er muligt at afkode, hvad det er vi sidder og ser på:

En ganske almindelig natsværmer, der netop nu i denne tid begynder at blive magnetitsk tiltrukket af vore lamper og stearinlys. Et lille, uskadeligt bevinget dyr.

Medmindre man altså er mig....

Se, for nogen er det slanger, eller edderkopper eller klovne eller noget helt fjerde. Men for mig er det dem der. *Peger med en rystende pegerfinger på billedet*

For mig er de der små flapredyr, noget af det mest klamme på denne grønne jord. Man ved aldrig hvor man har dem.

Hvis de sidder stille og camouflerer sig, så tar fanden pludselig ved dem, og de flyver direkte mod ens ansigt med ordet "MORD" sitrende mellem følehornene. (Nu håber jeg de har følehorn har aldrig studeret dem længe nok til at være sikker)

Eller også danser de luft Lambada omkring diverse lysende apparater og giver mig nervøse trækninger.

Det er allerede sket op til flere gange efter min sengetid, hvor jeg er stukket i et hyl af karat, og Steffan er kommet galoperende (dog uden rustning og hvid ganger) og har måttet aflive de små bæster. Ja undskyld hvis nogen føler at jeg ikke respekterer de små liv, men for dem her er der bare INGEN nåde. De skal DØ!

Jeg elsker sommer og varme, og derfor tolererer jeg også at jeg ser frem til et par måneder hvor mit alarmberedskab går til højeste impuls så snart solen går ned. Det er det værd at se Mothzilla i de små onde øjne, når udbyttet er solbrun hud, solskin på smukke blomster og en softice til at køle ned på.

Og så har jeg jo Steffan, den frygtløse Natsværme-slager. Med ham ved min side tør jeg trodse ethvert insekt på min vej :D

Håber at I nyder det første spæde forårsvejr lige så meget som jeg gør!

Ustyret med venner, lommelygte og teddybjørn!!

2011-04-11T21:04:00.000-07:00

Ok for de fleste er det her tidlig morgen. For mig er det rigtig sen nat :S Jeg har haft en af de nætter hvor jeg bare ikke kan sove...men det kan jeg (ved jeg af erfaring) om en time eller to. Og så gør det ikke så meget. Så længe jeg ikke sover HELE dagen væk.

Nå, men når man nu har alverdens tid til rådighed, bliver nettet ens trofaste følgesvend.

Wikipedia og Youtube bliver mine bedste venner for en stund, hvor jeg surfer fra det ene usandsynlige emne til det andet :)

Og her er så det bedste bytte fra i nat:

Winchester Mystery House! (www.winchestermysteryhouse.com)

Det her er et af de mange huse i Amerika, der efter sigende skulle være hjemsøgt. Huset har en hel fantastisk historie. Det er bygget af enken efter William Wirt Winchester (I ved ham med den überseje cowboy riffel!) En del af den triste/mystiske historie er også at parret tidligere havde mistet deres eneste datter da denne var spæd.

Så i den sprøde alder af 41 stod Sarah (for det hed hun) alene med en millionformue i kontanter og aktier i familiefirmaet.I 1897 dør også hendes svigermor, og hun står nu med en aktiepost på næsten 50 % af firmaet.

Vi snakker mange mange mange dollars.Som hjemmesiden skriver det, havde hun en dagsindkomst på 1000 $ og vi snakker også om at der ikke fandtes indkomstskat på det tidspunkt.

Jeg pensler det kun ud for at prøve at synliggøre at det er helt specielle omstændigheder der gør at dette hus er blevet til. For over de næste 38 år bygger Sarah på det her hus - uden stop. Der bliver bygget til, der bliver bygget om og remodelleret alle årets dage. Der bliver specialtdesignet og indkøbt til den store guldmedalje. Og det gør at huset er en fantastisk labyrint af dimensioner. Med døre der ingen veje fører hen, trapper der gør ligeså. Rum efter rum efter rum. Det er anslået at der har oprindeligt været 500-600 rum, men i dag eksisterer der dog "kun" 160 af dem...

Og så er der det med hjemsøgelserne. Intet er selvfølgelig bevist (duh!) men der har været rapporter mange gange om mærkelige hændelser. Valget er jo bare om man tror på det, eller ikke :)

Så hvis I føler Jer bare en smule engelsk begavet, så gå ind på siden og læs om Sarah Winchester, og hendes hus, og faktisk også hvis i ikke føler for det engelske sprog. Historien om huset er skøn og kuldegysgivende at læse, men billederne af huset og dets interiør er så sandelig også et besøg værd. I promise! Hvis det ikke var hjemsøgt, flyttede jeg gerne ind!

Med hensyn til overskriften, så skal den forstås sådan, at (som den kylling jeg er) dette er forudsætningerne for at jeg nogensinde vover mig ind i dette hus (eller lignede bosteder.) Men hvis jeg nu skal være helt ærlig, så ville jeg, selv om det nok ville skræmme mig halvt eller trekvart ihjel, elske at opleve det hus på en af deres "Fright Nights."

Det kunne jo være at man kunne få en svingom til Mrs. Winchesters orgelspil i balsalen. :D

Masser af kærlige klem

Humor

2011-04-08T08:38:00.001-07:00

"A person without humor, is like a wagon without springs. It's jolted by every pebble on the road." - Henry Ward Beecher

Det her citat snublede jeg over, ganske tilfældigt...på en citat side...ok jeg indrømmer det!

Jeg er forfalden til citater. Jeg har klistret stilehæfter til med dem, og skrevet mine kalendre fulde af dem. Men der er nu noget magisk ved dem. Hvis du kan citere korrekt, bliver du hurtigt opfattet som værende intelligent. Det er en panikhandling, og den er måske ikke helt fin i kanten, men jeg indrømmer gerne at jeg gør brug af den metode når jeg føler mig usikker. "Let him who is without sin, throw the first stone!" Se - der gjorde jeg det igen. Det er en vane, en meget beskidt vane, og neeej hvor jeg skammer mig! :P

Noget andet med de her citater er, at det er små guldklumper. Nå ja, hvis ikke guld så i hvert fald sølvklumper. Det er dejligt at have små faste sætninger at vende tilbage til, når tingene måske er gået lidt i skuddermudder. Og det citat jeg har skrevet her i indlægget, er et som jeg er glad for at jeg er snublet over. Det er jo ingen hemmelighed at jeg tumler lidt forvildet rundt for tiden, og synes nogen gange at livet er lidt svært at have med at gøre. Og så er det jo netop at jeg må huske på min humoristiske sans, som ellers har været en smule begravet her på det sidste. Men halleluja, den er ved at skinne igennem igen, og jeg er begyndt at kunne tage lidt mere let på hverdagens besværligheder istedet for at lave dem om til græske tragedier af dimensioner.

Fjedrene på min vogn har været til mekaniker, nu skal jeg bare huske at smøre dem :D

Ha´ det godt og god weekend.

...vi nøj´s med ALKOHOLEN!

2011-04-02T08:29:00.000-07:00

Nu hvor de glitrede ungdomsdage( læs nætter) der tit var svøbt ind i tykke sprit tåger er forbi, er det sjældent at jeg egentlig drikker alkohol. Men som den Sex and the City wannabe, jeg nu engang er, så er der nogen gange brug for lidt cocktail time. Og lige denne lørdag eftermiddag VAR det cocktail tid. Jeg ved godt at traditionelt set er det et glas vin man tripper rundt med, men mine smagsløg er endnu for barnlige til at nyde et godt glas vin -.-

Nå men det hele startede egentlig med et fredagsindkøb af sodavand, og for at drikke noget andet end cola (My Precioussss) valgte jeg en Citron/Lime sodavand og glædede mig til denne kølige, læskende foråssmagende drik.

Men hvad fik jeg? GRAPE! Jeg sværger, det var en tur tilbage til barndommen hvor man ved en fejltagelse havde fået åbnet for en grape sodvand, taget en slurk, hvorefter hele ansigtet gjorde sit bedste for at vende indad og slå krøller! Det var så tæt på udrikkeligt at den stod og vippede på kanten til køkkenvasken. Men nu er jeg altså modstander af spild, og tænkte at man da måtte kunne tilsætte noget til dette gule fluidum, der kunne gøre det tilnærmelsesvist lækkert.

Cut to mama her, der står på hovedet i det sparsomme barskab. Og her er hvad jeg fandt på:

1 del ananas vodka til 1 del grenadine bruges som bundklang og sødme og der fyldes på med 4-5 dele af sodavanden. Server gerne med is.

Se nu aner jeg jo ikke om at der er andre der har fundet på det her, og hvis de har, så undskyld. Jeg er egentlig revnende ligeglad med om jeg har ophavet til denne her drik, bare jeg kan få lov til at konsumere den. Fordi den var bare yum yum all the way, og smagte sødt og af sommer. Jeg har også en mojito mix, og det bliver vist næste cocktail som jeg skal have i aften, mens jeg sidder og nørder i mit nye Sims Middelalder spil.

Håber at alle har en dejlig lørdag. Kram

Fremad kammerater!

2011-04-01T07:46:00.000-07:00

*Mig iført i waders og bevæbnet med et fiskenet* Så pausefisk, så må I godt se at svømme til havs igen. Jeg skal bruge pladsen.

Ok, jamen så er jeg vist klar. Jeg skulle selv lige tygge min diagnose igennem, og ville gerne lige have det fortalt til mine nærmeste, før jeg lagde molevitten ud på nettet. Se, i mandags var jeg til samtale med en psykiater, og det var lidt af en oplevelse. Manden var skam venlig og proffesionel, men han fik revet tæppet lidt væk under mine fødder (hvilket sikkert også var meningen) ved at starte hele sessionen med spørgsmål, der kom i en salve af rang. *Dang dang dang* spørgsmålene, og mine tilhørende svar, røg igennem luften, frem og tilbage som sad vi i hver vores skyttegrav, og kæmpede om ingenmandslandet.

Jeg vænnede mig dog til det, og koncentrerede mig derefter om at være ærlig og præcis. Efter ca. halvanden time, afsluttes det hele med spørgsmålet: "Er du sindssyg?" Hvortil jeg prompte svarer nej. Manden ligger sin flittigt brugte kuglepen fra sig, og giver mig heldigvis ret. Men han havde dog en diagnose: Jeg har Borderline...

Jeg skal ærligt indrømme, at den så jeg ikke lige komme. Men efter psykiateren forklarede grundlaget for sin diagnose, og jeg selv kar kigget i bagklogskabens åh så smukke spejl, så kan jeg kun nikke, og sige:"Den er god nok." Så nu er planen så fremdeles: Jeg skal starte på (en for mig lidt skræmmende mængde) medicin, og så skal jeg have terapi.

And here's the kicker: Jeg glæder mig!! Det har været grænseoverskridende, endelig at skullle se mig selv som "rigtig" syg, men samtidig også befriende. Der er en grund til mange af mine personlige nederlag og problemer. Det er ikke kun mig der, på godt jysk, "skaver mig." Jeg er stadig en smule nervøs over hele det her hurlumhej, men samtidig er jeg også fyldt med en masse nyt håb for at jeg nu kan få det bedre :)

Så her er et kram fra en Vicki, der nu kan trække vejret lidt lettere. Jeg håber I får en skøn weekend sammen med dem i holder af!

Pausefisk

2011-03-30T09:51:00.000-07:00

Ok, forestil jer lige et eller andet sødt/sjovt billede af nogen fisk der svømmer forbi, ok?

Jeg kunne simpelthen ikke lige overkomme at finde et billede som var royalty free og alt det dyre der. Så sådan er det!

Jeg var til møde i mandags med en psykiater, jeg har fået min diagnose, og det er ikke noget slemt. Jeg skal bare lige have den vendt rundt et par gange i hovedet, før jeg lige kan få blogget om det :) Så derfor er der altså pausefisk, og du må forestille dig liiiige den fisk du vil :D

Håber I har det dejligt! :)

Oaser

2011-03-27T07:24:00.000-07:00

Billedet (som du gerne skulle kunne se i større udgave hvis du klikker på det) er en af mine oaser. Både som et sted at sidde, men også som et sted at betragte. Billedet ser måske lidt almindeligt ud ved første øjekast, og det er da heller ikke andet end det ene hjørne af vores stue. Men for mig er det gudeskønt!

Stolen/sofaen er et genbrugsfund. Jeg elsker alt ved den. Den matgrønne farve, det at den er slidt og det specielle design. Jeg aner ikke engang hvad sådan et møbel hedder. A loveseat? Det er det første møbel jeg og Steffan købte sammen, og vi forelskede os i den og en lilla sofa, som vi bare måtte have :D Katten til højre er Max, det specielle fe-barn og katten til venstre er en gave fra min bror og svigerinde :)

Det lille billede på væggen er et "arvestykke." Det var et Oma ikke gad have med til sin nye lejlighed, og lod hænge. Jeg besluttede at væggen gerne måtte beholde sin pynt. Billedet er et fint lille motiv, af strunke birketræer ved en stille sø. Danmarks svar på en oase.

Hylderne er først for nyligt kommet op at hænge, men der står noget af det allerbedste! Mine the-dåser! Jeg er afhængig af the, og jeg bliver nødt til at have mange, mange, mange forskellige at vælge imellem. The er en af mine hverdagsluxus-ting og jeg må købe to nye slags her i april. Og jeg er ligeglad med om det er en lille ting for andre, jeg glæder mig :D

Ved siden af theen er der ganske åbenlyst en lysestage, og for mig (og næsten resten af Danmarks befolkning) er stearinlys lig med hygge. I finder ingen planter i mit hjem, men lysestager, lysestager er et must!

So there you have it. Det her er en af mine oaser. og jeg skriver vel bare egentlig om det, fordi jeg synes det er vigtigt for os at have dem. Det er ligemeget hvor det er eller hvad det er, men jeg synes alle fortjener at have et sted, hvor de kan sætte sig ned og lukke øjnene og trække vejret dybt. Blive lidt zen-agtige og slappe af. Jeg håber at i allesammen har jeres Oase og nyder den her på en søndag.

Masser af kram fra mig

It's ALIIIIIIVE!!!

2011-03-26T14:45:00.000-07:00

Ja det er utroligt men sandt, jeg er her stadig, og jeg har luret rundt i blogland som den blog-ninja jeg jo er. Overskuddet har bare ikke været der til at kommentere på nogen som helst af de lækre indlæg andre (flittige) bloggere har lavet. Men nu er det ligesom om overskuddet titter forsigtigt frem, og det skal da udnyttes.
Der er sket meget i den sidste måned.

Jeg fik fastsat en afklaring hos en specialist, det skal sker her på mandag, og jeg glæder mig. Jeg er også rigtig nervøs, men jeg ser bare sådan frem til at få nogle flere ord på mine problemer, og have en proffesionel person komme med forslag til hvordan jeg kommer nærmere at blive "mig" igen. :) Det bliver spændende, og samtidig skal det foregå i Tønder, så jeg kommer så sandelig også på tur. Det er en bonus af de store!

Jeg har fejret fødselsdag af 2 omgange,hvilket har været udmattende men rigtig dejligt. Har fået dejlige gaver og haft 2 dage fyldt med hygge og latter. Det var tiltrængt og har været en stor del af grunden til at der nu er plusser på overkuds-kontoen.

Vi har fået hevet en væg ned i stuen. I vores lille hus var der oprindeligt en stor stue som af mange grunde blev delt op mens Steffans Oma (bedstemor) stadig boede her. Men vi trængte til lidt mere plads, så stuen ikke strammede om hofterne, og derfor fik vi min farmand herned, der gik til den med hiv og sving. Efter en time var væggen nede, og de sørgelige rester kørt til genbrug. Lovely! Vi har nu en balsal i stedet for 2 små rum, det er bare så godt.

Også har jeg også fået foråret at føle. Her i fredags var jeg for første gang i lang tid i skoven, og mærkede vind og sol i håret og på kinderne, og kunne høre en spætte gå helt bananas. Enten byggede han et 4 etagers palæ, eller også råbte han virkelig høje scorereplikker efter dame-spætterne :D

Så alt i alt går det hele bare godt lige nu, og jeg tror på at jeg får nogle flere ting på opleveren her til sommer. Jeg kan næsten ikke vente.

Håber I allesammen har det dejligt.

Knus fra mig.

Muligheder...

2011-02-10T01:11:00.000-08:00

Mit hoved laver verdens bedste karrusel tur. "You spin me right round baby, right round, like a record, baby right right right round!" Der er muligheder over det hele, og jeg kan ikke finde ud af at udnytte en eneste. Jeg bliver rundtosset og forvirret.

Jeg har det underligt for tiden. For jeg er i en udvikling, og synes stadig jeg står stille. Vi arbejder på alle mine finurligheder, men jeg synes ikke der sker en sk..!

Jeg er så træt af at det hele ser uendeligt ud. Jeg ved godt at jeg nok skal komme i mål, men hvornår?

Og jeg ved det, jeg ved det. Ting tager den tid, ting tager! Men det er altså svært at have for øje når det er der man er. Altså i orkanens øje. Fordi der sker en hel masse omkring mig, og inden i mig. Men jeg er en smule...løsluppen...ikke klipset fast...og det gør, at det for mig også er svært at fortælle om mine oplevelser. For jeg oplever jo ikke noget, andet end indeni. Og det er ikke håndgribeligt nok for mig, og nogen gange også lidt for privat, til at blogge om.

Så jeg er nu en blog ninja. "I strike when you least expect it, and I am gone before you are aware!"

Jeg er her, men jeg ved ikke hvornår og hvor tit :D

Hilsen Blog Ninjaen (Eller billedet taget i betragtning - Den Generte Mumi trold)

Nyklassikeren

2011-01-23T22:38:00.000-08:00

Så er det på tide at jeg også får lavet en blog-klassiker: 10 ting om mig!
Det er en lille blog institution, som er mit hjerte nær af de simple årsager at, den for det første er i punktform (lister - HURRA :P) og for det andet kan jeg få lov til at skrive endnu mere om mig selv. Mine primadonna nykker danser polka af fryd. Så her er en chance for at enten at lære noget nyt om mig, eller også kender I mig så godt at I kan sidde og nikke til alle punkter. Enjoy :D

1.
Jeg går konsekvent kun i nederdele. Både fordi at jeg ikke er vild med bukser, og den effekt de har på mine deller. Stilen hvor man ligner en rullepølse, der er rullet en tand for stramt er bare ikke lige mig. Jeg er også stor tilhænger af at man klæder sig efter den type man er. Bevares, jeg skal ikke bestemme om du skal gå helt i sort (det har jeg også gjort) eller om du lader brysterne hænge udenfor i en tubetop, (det har jeg aldrig gjort) men jeg synes altså at selverkendelse er en god ting. Også når det gælder tøj. Den anden grund til nederdelene er at jeg synes at skørter er superfeminine, og jeg ægrer mig tit over at det ikke længere er stilen med de store rokoko/barok kreationer (minus badevaner).

2.
Jeg mistede min mor som 19 årig. Det kommer med på listen, fordi min mor var og er en person der fylder meget i mit liv, både på godt og ondt. Der er ingen, jeg kommer til at have et så intenst forhold til, som til hende. Hun er en jeg savner, og en jeg ikke helt har fået "sat på plads endnu".
En dag når jeg tør, så dedikerer jeg et helt blog indlæg til hende.

3.
Jeg er et rodehovede. Så kort kan det siges. Og det har jeg været ALTID. Det står endda i min "Barnets første bog" hvor min mor, udenfor punktet "Ordenssans" har skrevet et kæmpe minus, og tillige ordene "verdens største rodehovede." Så alle i små rodehoveder, bøj jer i støvet for Jeres dronning!

4.
Jeg har altid gerne have villet have heddet noget andet end mit nuværende navn. Primadonnaen/prinsessen i mig, har altid gerne villet have haft et noget mere spændende "klistermærke". Måske man skulle ændre navn til Esmeralda?

5.
Min yndlingsblomst er en Gerbera uanset farven. Den her kæmpe tusindfryd, der bare står og stråler med farve, og har stænglen viklet ind i støtte-ståltråd. Det er MIN blomst!

6.
Jeg føler tit at jeg ikke er rollen som STOREsøster voksen. Jeg vil meget hellere være lillesøster.

7.
Drømmen er et hus på landet (i et nordeuropæisk land) med plads til op til flere STORE hunde. (For det er altså ikke en hund, hvis man ikke kan tumle med den) katte der ligger og slænger sig i sofaen, og et par skjønne unger sammen med min mand.

8.
Jeg er rigtig bange for højder, klovne (Stephen Kings "IT" er stadig uhyggelig for mig -.-) og edderkopper. Det med edderkopperne er ikke blevet bedre, efter at jeg havde en stor kleppert af en fugleedderkop siddende på hånden, mens dens terrarie blev renset, og kræet var ved at bide mig -.- Slanger er jeg til gengæld vildt fascineret af, selvom sådan én ER jeg blevet bidt af. Weird.

9.
Jeg er fantasy narkoman. Det gælder både bøger (Anne Rice, Tamora Pierce, J.K Rowling, Susanne Cooper og mange andre) og tv-serier (Buffy, Angel, Tru Calling, Firefly, Supernatural, True Blood) Faktisk er jeg serie narkoman. Jeg ælschker en god serie. For mig er det som en god film, som er riiigtig lang.

10.
Jeg drømmer stadigvæk om at blive forfatter.

Det er så mine 10. Håber at alle har en god dag.

Masser af klem fra mig.

Nu ramler det...eller også så bliver der bygget!

2011-01-21T08:33:00.000-08:00

Ok, jeg har haft et par rigtig hårde uger rent mentalt. Og jeg har ikke rigtig haft lyst til at lægge det på bloggen før jeg ligesom havde noget at gribe i. Det har jeg så nu. :)

Sagen er den at Knallotte og jeg ikke er gode venner. Sandheden er at jeg på grund af ringe muskelstyrke ikke kan håndtere hende, aka. jeg kan ikke balancere på hende, og kan ikke få hende op på støttefoden. Det var en nedtur af karat, med panikanfald midt i gårdhaven en kølig mandag formiddag. Yndigt.
Det var for mig, utrolig nedværdigende at jeg "ikke engang kunne køre knallert!" Nå, men eftersom Knallotte pt. ikke er min løsning, besluttede jeg i samtale med min sagsbehandler at kontakte min læge, og prøve at få en sygemelding. Den lægesamtale fandt sted i går, og det ser ud til at det lykkedes at få ham med ombord.
Men sagerne er slet ikke så grelle som jeg måske giver udtryk for her. For der er nemlig sket noget rigtig dejligt. Jeg har fået en kontakt/støtteperson. En rigtig dejlig pige, som jeg vil nøjes med her i bloggen at kalde M. Vi havde første møde i tirsdags og det var skøøøønt. Hun er varm, omsorgsfuld, lyttende og har humor, og jeg føler at jeg har fået fat i en arbejdpartner, som er på min side, og gerne vil hjælpe.
Det er grunden til at jeg har fundet overskuddet til at skrive i dag. Det lysner folkens, det lysner! :D

Ellers fjumser jeg jo bare rundt som sædvanligt. Og laver planer. Lige nu er jeg ved at forgribe mig på et læs bøger på Amazon.co.uk. De har januar udsalg, som jeg håber fortsætter til og med den 31. for så er der en hel bunke bøger der skal med hjem til mors fantasy samling :)

Min farmor fyldte 81 den 2. januar, så hun har inviteret til smørrebrød i næste weekend, det glæder jeg mig til. Jeg ælschker min farmor!

Der er også lagt vilde planer for en lille privat fest hos en veninde sidst i måneden. Vi får se. :)

Den første weekend i februar skal vi holde netweekend, hvor min dejlige, dejlige ven Bamse tager sin computer under armen, og så er der dømt fælles nørdning :)

Og så er det min mening, at jeg, med M. i hånden (rent psykisk ihvertfald) skal have mellembarnet Miro med til dyredoktoren den. 1 februar, så han kan blive vaccineret og chippet. Hvis jeg kan få mig selv til det, så bliver i allesammen inviteret på virtuelle boller og kakao! :D

Og endelig skal jeg (måske) i slutningen af februar have et lille "pyjamasparty" med min skjønne veninde Betina i min hjemby. Det kan kun blive godt, med god mad, god underholdning og tøsefnidder.

Kort sagt, lige nu, er livet dejligt. Lad os holde fast i det! Jeg håber I alle har det lige så skønt, som jeg rent faktisk har det lige nu.

Masser af klem og kram

Vicki

I mangel af bedre

2011-01-06T15:24:00.000-08:00

Ok, jeg vil gerne skrive blog, men har lidt svært ved at få ordene i hovedet, indfanget og sat ned i sætninger. Så derfor er det...wait for it...LISTE TID!!! HURRAAA!!

Gode ting:

- Mine venner. Både dem jeg har i det fysiske rum, men så sandelig også dem jeg har via internettet. Det er så dejligt at have mennesker der forstår mig (eller ihvertfald prøver på det)

- At det er et nyt år, med nye muligheder.

- At jeg har fået knallerten hjem på adressen. Hun er fluks blevet døbt Knallotte!

- At vi har styr på pengesagerne indtil videre, og har fået vaccineret første kat (Loke)

Knap så gode ting:

- At det er så iset og snefyldt at jeg ikke rigtig tør at køre på Knallotte. Og det var jo ikke lige meningen.

- SNE!! Jeg er såååå træt af det.

- Mine humørdyk. Jeg ville ønske at jeg kunne kontrollere dem lidt bedre, men det får jeg nok lært :)

Alt i alt, går det godt. Jeg glæder mig bare så meget til forår! :)

Kommer snart med et "rigtigt" blogindlæg :)

Masser af kram

Vicki

Falderebet

2010-12-30T03:12:00.000-08:00

Egentlig ville det nok være på sin plads her på falderebet af 2010 at gøre status, men jeg har ikke lyst. Så det lader jeg være med, rebel som jeg er, men det er min blog, så ha! :D

Jeg er alligevel lidt for god til at være reflekterende og skifte perspektiv, så nu hvor 2011 er lige om hjørnet, vil jeg i stedet prøve noget nyt, jeg vil kigge fremad og prøve at formulere over for mig selv, hvad jeg gerne så ske i det kommende år. Det er vel lige så vigtigt at planlægge og drømme, som det er at analysere tidligere handlinger?
Nå, men umiddelbare ønsker/håb/planer for 2011 er:

(Det er listetid igen, det kribler i mine små buttede dukkehænder :D)

- At tabe mig de første 40-50 kg. Et ganske rimeligt bud, hvis jeg får taget mig selv i nakken og gør de ting som jeg jo godt VED jeg kan.

-Jeg håber håber håber virkelig at jeg igen vil begynde at gå til noget ekspressivt igen. Det være sig en skrivegruppe, sangkor eller teater. Blot noget hvor jeg kan få lov til at udtrykke mig, og få has på mine slumrende primadonna nykker :)

- Holde dejlig sommerferie med min elskede, hvor vi også får tid til at se venner fra nær og fjern.

- Blive spontan igen, dog kun på egne vegne. (Den stakkkels mand trænger til lidt fred og ro, tror jeg)

Egentlig kan de her punkter samles under ét: At få det bedre. Det er hvad jeg planlægger, og ja jeg siger planlægger, for det er ikke bare noget der vil ske, hvis jeg ikke arbejder for det. Og selv om jeg egentlig ikke er fan af Nytårsfortsæt, så har jeg i år alligevel et: Jeg vil arbejde aktivt for at få det bedre.
Og det skriver jeg her, så jeg får lidt sværere ved at glemme det, og gemme mig for det.

Til sidst vil jeg blot ønske alle et fantastisk, magisk og lykkebringende Nytår. Vi ses i 2011 :)

*Kram*

Nye oplevelser

2010-12-22T10:53:00.001-08:00

Jep, så er mor her blevet lidt mere huslig. (Ja ok, det der med rengøring kan man kigge langt efter i vejviseren.) Men! Jeg har lavet: APPLE BUTTER!

Og er du så færdig hvor er det noget lækkert snams!

Jeg har hugget opskriften fra Anarkisten (en fantastisk madblog, go check her out. Hun står i blog rullen :)

Jeg vovede mig dog ud på de vilde vover, med førnævnte opskriftsindehaver på råd, og brugte lidt muscovado sukker udover rørsukkeret. Samtidig krydrede jeg med vanille, kanel og en smule kardemomme. Er du gal en effekt. Jeg har fået det lækreste, klistrede, mørkeste og kraftigste apple butter...tror jeg. Den endelige test sker i morgen, efter det har været nok på køl.

Men her er foreløbigt et billede af vidunderet:

Mums siger jeg bare. Jeg vender frygteligt tilbage når smamset har bestået et par field tests :)

Masser af klem og glædelig jul

Vicki

Reboot

2010-12-15T05:02:00.000-08:00

Jeg ville ønske jeg kunne undskylde mig med juletravlhed, og sige at det var grunden til at jeg ikke har blogget. Eller at der har været mega krise. Men ingen af delene er sande, og det er jo det sande vi gerne skulle holde os til.
Problemet er jeg ved heller ikke helt hvorfor jeg ikke har skrevet. Jeg har tit kigget på mit link og tænkt "at nu gjorde jeg det" men så er der ligesom andet der har trukket i mig.
Størstedelen af det er at jeg har kæmpet meget med...produktet...skal vi kalde det det? Jeg ville så gerne kunne sætte mig ned og give de (få) læsere jeg nu en gang har, en færdig pakket gave og sige: "Sådan. Værgo, så skulle det vist være klaret." Sådan så I kunne klappe i Jeres små hænder og være begejstrede. Men det går jo heller. Jeg er jo ikke et færdigt produkt. Jeg er i udvikling, specielt lige nu, og det skal jeg vist bare vænne mig til er ok :) For jeg KAN jo godt lide at skrive blog!

Så derfor, så lad os lige smide et blik på livssituationen her pt:

- Jeg har skiftet sagsbehandler igen-igen. Jeg er lidt træt af det, fordi jeg higer efter tryghed og stabilitet, men krydser samtidig fingre for at det skal blive godt. Samtidig skulle det være ganske vist at jeg gennem kommunen kan leje en scooter. Dette famøse køretøj vil jeg umådeligt gerne have fingre i, da jeg tror det kan åbne verdenen milevidt for mig. Og så er jeg sådan set ligeglad med at det er en smule teenage agtigt. Når man ikke har råd til bil, må man jo nøjes med sine fødder eller 2 hjul :)

- Vi har haft julefrokost med vores gode venner, og det uden stress og jag. Det synes jeg er en sejr her i julemånenden. :)

- Julegaverne er indpakkede og klar. Nu skal de bare distribueres.

- Weekenden er afsat til bagning og syltning. Skriver det her i håb om at kunne holde mig selv til det så.

- Alt er godt ved fronten, og jeg tror at regelsmæssige rapporter igen skulle kunne lade sig gøre.

Til sidst vil jeg bare sige UNDSKYLD! jeg var en r.. med ører bare sådan at skride, uden at give lyd fra mig.

Masser af juleknus

Vicki

Ding Dong merrily on high...

2010-11-23T01:37:00.000-08:00

Ja ja så begynder der da at ske lidt her i det sønderjyske. Jeg er startet på CSL (centeret for os med ondt i sjælen oig diverse andre steder) og har fået strikket et træningsprogram sammen. Og ved i hvad - jeg kan mere end jeg troede!
Jeg har allerede udvidet det et lille smule. Selvfølgelig er jeg ved at dø efter endt session, og laver min bedste impression af døende mand i ørkenen (ligger på maven, kigger op mod den bagende sol, rækker en tiggende hånd imod den, og hvisker et raspende "vand") men pointen er at jeg GØR det! Jeg er aktiv igen, og fra nu af kan det kun gå fremad :)

Samtidig var vi ude her i lørdags. Vi var til fødselsdag hos en god ven, hvor der var folk inviteret jeg ikke kendte. Men det gik bare forrygende. Jeg har fundet ud af, at jeg sagtens kan håndtere mennesker, hvis bare jeg gør det i en tryg base. Så det var brandhyggeligt, og med god mad. Kan man ønske sig mere?

Og om søndagen kom papa forbi. Det kunne lige så godt have været julemanden. Han var så sød at tage nye benklæder med til kæresten (han havde udtrykt ønske om nye)og havde tre kasser med fra loftet, fyldt med nogle af mine gamle ting, som jeg kunne sortere i. Så det gjorde jeg, og hvor var det bare hyggeligt og nostalgisk. Jeg har fundet masser af bøger og blade. (Man er vel læsehest)
Bøgerne skal gemmes til når jeg selv en gang bliver mor. Og bladene har jeg hygget mig med lige siden. Det er gamle Penny/Wendy blade. (Hesteblade for de uinformerede, ja det er sandt, mor her har været en rigtig hestepige engang)

Så lige nu er det bare dejligt at være til. Og om kun en uge går der penge ind. Og så skal de sidste julegaver købes, jeg og kæresten skal have nyt tøj. Og der skal købes ind til hjemmelavede julegodter. YAY!

Kan i have en dejlig tirsdag allesammen :)

Juleri

2010-11-18T11:06:00.000-08:00

Jeg elsker julen. Jeg elsker vejret omkring juletiden, hvor luften nærmest knitrer af frost. Jeg elsker traditionerne og jeg ELSKER at give gaver. Der er dog en ting jeg bare aldrig får gjort: pyntet op...

Det er egentlig mærkeligt ,når man betænker min store kærlighed til bling bling, pynt og dekoration. Men når det kommer til julepynt...så ved jeg ikke...jeg tror først det er noget jeg begynder på når jeg engang har børn, som går og glæder sig hele december til juleaften.
Men når det bare er mig og min mand, så betyder det ikke det samme. Vi hygger os med julemusik, og stearinlys i stedet for.

Til gengæld vil jeg sige, at selve juleaften, den må der ikke pilles ved. Den skal være fuld af de samme traditioner hvert år. Dt fik jeg hamret fast med syvtommer søm sidste år.
Sidste år valgte vi nemlig at holde jul med et vennepar, bare for at prøve det her nye og vidunderlige voksenliv vi havde hørt så meget om. Så vi fik ringet til forældre og sagt tak men pænt nej tak, vi holder jul selv i år.
Det gik også fint, og vi gik og glædede os. Så skete der dog bare det, at i midt december kom venneparret på besøg, og lidt lange i ansigtet spurgte de om det var i orden at de holdt jul med familien alligevel. Sagen var den at den enes mormor, havde det rigtigt skidt, så hans mor havde så minderligt bedt ham om at komme hjem og holde jul med mormor. Og selvfølgelig skulle han da det.
Men problemet var bare, at jeg ikke rigtig kunne få mig selv til at ringe hjem og sige, at det der med at være voksen og selvstændig, det godt kunne vente til næste år, så derfor besluttede jeg og kæresten at holde egoist jul.
Og det gjorde vi så.
Jeg vil sige aftenen var hyggelig men mærkelig. Der manglede noget. Det var bare ikke "rigtigt" at sidde kun 2 mennesker og spise god mad, og pakke gaver op.
Heldigvis skulle vi besøge mine forældre første juledag, for det var faktisk sådan, at mine forældre var endt med at holde jul , uden nogen af deres børn.
Så derfor, udover servering af kalkun, med dansk juletilbehør og risalamande, blev der også serveret en direkte ordre om, at næste jul ville blive afholdt der i hjemmet.

Det var ikke uden en stor portion lettelse at jeg lovede at vi kom hjem til næste jul. Så det skal vi i år, og jeg glæder mig. Håber i er ved at planlægge jeres yndlings- jul

Juleklem fra mig
(Man må godt sige jul, når vi er over halvvejs i november, så er det ikke længere et fy-ord!)

Hygge

2010-11-14T00:27:00.000-08:00

Der en fin linie mellem hygge og kedsomhed...i hvert fald for mig. I det ene øjeblik sidder jeg og vrider mig på sofaen, fordi jeg simpelthen ikke aner hvad jeg skal stille op med mig selv. Jeg kan ikke få en eneste kreativ ide, til at blive i mit hovede. Men heldigvis er der den tynde linie. Den brød jeg heldigvis her til morgen.
Jeg fandt "Krøniken" frem af gemmerne, og sidder nu og hygger mig med et par afsnit og en kop the.
The er synonymt med hygge for mig. Hvilket også forklarer min voksende samling af forskellige varianter gemt væk i min samling af smukke dåser. Jeg holder af dem, fordi det er en del af min indretning som jeg selv har valgt. Med den økonomi vi har pt. så er der meget af vores møblement som er arvestykker og kompromisser. Så derfor er jeg ekstra glad for de ting, som vi helt selv har valgt :)
Så det er hvad søndagen er lige nu. The og "Krøniken."
Om lidt skal jeg ud og eksperimentere med nogen skinke/broccoli/karry pakker. Bliver spændende og se hvad det bliver til :)

Hav en dejlig dag allesammen :)

Fremgang

2010-11-08T23:10:00.000-08:00

Ok, så var det endelig møde tid med min sagsbehandler i går. Hun kom hjem til os, hvor jeg bad hende at tage plads i sofaen, indtil jeg lagde mærke til det noget forsigtige blik hun gav Max der lå og slængede sig i den ene side. Det viste sig at den stakkels kvinde led af allergi, så jeg førte hende fluks udenfor til have møblerne, og der fik vi så snakket om min situation.
Hun var dejligt lydhør, og vi blev enige om, at jeg skal indstilles til en kontaktperson, men som hun informerede mig, så kan det tage en rum tid at få en sådan. Og vi var fuldt ud enige om at den tid ikke skulle spildes. Så fra på mandag starter jeg på CSL (Center for Sundhed og Livsstil) og det glæder jeg mig sindssygt til. Jeg har jo været der før, det var der jeg mødte min dejlige mand, og hvor det i første omgang også lykkedes at tabe mig.
Jeg glæder mig til at få en hverdag op at stå igen, og være et sted som kan støtte mig i at bryde mit vanemønster. Det bliver skønt.
Så idag er der kun solskin herfra :) Kan i allesammen have en dejlig dag!

KLEM

"Men der er intet så skønt, som en vuffelivov!"

2010-11-07T01:15:00.000-07:00

Jeg har været i gang med en omgang selvpineri, men af den gode slags. Ligesom at tage en time på de forskellige maskiner i fitness-centeret. Det er forfærdeligt, men på den gode måde :)

Jeg har kigget på hunde. Store hunde, små hunde, danske hunde, græske hunde, spanske hunde. Jeg SAVNER at have hund. Misforstå mig nu ikke, jeg elsker vores tre pelsdyr af katte troen, men der er bare noget ved en hund. Jeg savner en følgesvend, en jeg kan tage med på vandring og som er glad for at ligge med "moar" i sofaen. (Vores 3 drenge er yderst sjældent i nusse humør)

Jeg er vokset op med hund. Mine forældre havde 2 labradorer som var deres babyer, indtil jeg og min bror blev født. Trine og Tanja, to fantastiske dejlige piger, som var milde og kærlige hunde. Typiske labradorer. Vi havde Trine indtil vi var omkring 7 år gamle, så fik hun desværre en form for hjernebetændelse som gjorde hende aggressiv. Ikke nogen god cocktail med små børn i huset. Derfor blev hun aflivet. Tanja beholdte vi indtil hun var 11 år gammel. Hun var gammel og havde fået gigt, så vi gav hende fred.

I 1991 fik vi Speedy. En mellemschnauzer, nøje udvalgt af min fru moder. Efter det var vi børn ikke så interessante længere :P
Nej pjat, men mor elskede den hund virkelig højt. Det gjorde vi alle. Han var en hanhund med stort H og fuld af ballade. Energisk og enerverende, men samtidig dødcharmerende. Knyttet til min mor som ingen anden. Bevares han holdt af os andre, som sin flok, men det var min mor der var klart alfa fører.
Det var også derfor at vi i 2002 tog den svære beslutning at få ham aflivet. Året før var der hvor mor døde, og det havde Speedy utroligt svært ved at fatte. Man kunne se hans forvirring klart. Specielt når jeg kaldte på ham (min stemme minder til tider meget om min mors) så ville han komme galoperende og se så glad ud, men lyset i hans små hundeøjne slukkedes når han så at det igen "bare" var mig.
Det blev mig der tog ham med til dyrlægen. Jeg kan stadig tude når jeg tænker på det. Han fik sprøjten, og lå så med sit hovede i skødet på mig, mens jeg strøg ham over ørerne og hviskede til ham hvor god en hund han havde været for os. Hold op hvor var det hårdt.

Det år flyttede jeg så hjemmefra, og der har bare ikke været plads til en hund. Nu er der faktisk plads. Men med 3 katte er det umuligt og for dyrt pt. men jeg kan ikke helt lade være med at se på de forskellige sider og drømme. En ting er sikkert, jeg SKAL have hund igen :) Spørgsmålet er bare hvornår.

Kan i alle have en dejlig søndag!

KLEM!

P.S Har fået fat i min nye sagsbehandler, hun kommer til møde i morgen. Håber det bliver godt.

Energi

2010-11-04T00:15:00.000-07:00

Energi er en mangelvare pt. desværre. Det betyder også at bloggen her ligger stille hen. I dag vil jeg prøve at holde mig vågen, så jeg kan komme af med min søvnløshed, og jeg har netop skubbet en tærte i ovnen.
Jeg håber at jeg kan finde motivation til at bage brownies i eftermiddag, så der er lidt sødt til min fantastiske mand!

Kan i have en dejlig dag. Jeg lover at vende frygteligt tilbage snart :)

Klem

Utroligt

2010-10-29T02:15:00.000-07:00

Man skulle mene, at det burde være svært at forlægge en person af mit omfang...men alt kan åbenbart lade sig gøre.
Jeg bliver nødt til at snakke om det her i lette toner, for hvis jeg ikke gør det, så bliver jeg bare RIGTIG vred, og det gider jeg egentlig ikke.

Sagen er den at jeg jo måtte gå på kontanthjælp tilbage i juli, og derved fik en sagsbehandler. Hende havde jeg så et møde med i august (august!) og her fik jeg at vide, at med de problemer jeg havde, så ville jeg blive tildelt en ny sagsbehandler. Så langt så godt. I starten af september fik jeg så et brev ind af døren, hvor navnet på denne sagsbehandler stod skrevet, samt indeholdt det noget materiale jeg skulle udfylde og sende tilbage. Det får jeg så gjort, og vi er stadig i starten af september. Siden da har jeg gået og ventet på at få lidt respons på mit papirarbejde, eller måske en indkaldelse til et møde med den her sagsbehandler jeg aldrig har set, endsige talt med. Men intet sker.
For 2 uger siden, tog jeg så mod til mig, og ringede til hende. Desværre var hun på ferie, men jeg lagde en besked, hvor jeg bad hende kontakte mig - ikke en lyd.
I dag ringer jeg så igen, og surprise surprise, hun er der ikke, men hendes kollega er så sød at slå mig op i systemet, og her kommer så pointen: Jeg har fået ny sagsbehandler!

Eminent! Pragtfuldt! Vidunderligt!

Desværre er det bare noget de har glemt at informere mig om...

Jagten går videre, hvor jeg så prøver at kontakte min nye sagsbehandler (vel at mærke i den officielt afsatte telefontid) men nej, hun er desværre først at træffe på mandag.

*Dyb indånding* Misforstå mig nu ikke. Jeg ER taknemmelig for at bo i et velfærdssamfund (selvom det måske ikke lige fremgår af teksten) men jeg synes det er skræmmende at mennesker kan blive væk i systemet. Jeg sidder og tænker på andre mennesker, i situationer lig min egen, som måske ikke havde modet/lysten til at tage bladet fra munden. Hvad ville der ske med dem?

Men skidt pyt. Nu er jeg ihvertfald informeret, og det er godt. Og på mandag krydser jeg fingre for at der er hul igennem, og jeg kan få sat hjulene i gang :)

God weekend til jer alle *klem*

Smil

2010-10-19T07:06:00.000-07:00

Der er en sjælden styrke i vinden
Der er en hvisken af frost i verdens duft.
Der er ravgyldne og jordnære toner i naturens palette.
Det er vort løfte om vinter vi nu får.
VS 10

Jeg er nu kommet ud på den anden side. Hvor er her dejligt. :P
Jeg kan igen smile, helt uden grund, og det føles som om der flyver lette briser rundt inde i min sjæl, hvor der før var fyldt med tornekrat. Jeg ved ikke hvad der har fået løst op for knuden, og måske ville jeg egentlig gerne vide det, men lige nu er jeg bare glad glad glad!
I dag vil jeg skrive videre på min bog, jeg vil spille computerspil og jeg vil hygge mig med en kop the og noget korstingsbroderi i aften.

Kan i alle have en utrolig dejlig efterårs dag og aften! :)

Masser af klem fra mig

Advarsel: Tåge forude

2010-10-12T18:54:00.000-07:00

Maude er på besøg - SÅK!

Hvis du ikke lige ved hvad jeg mener, så læs indlægget "Matador" fra september.

Efter rigtig mange dage er det bare gået så godt. Jeg har haft det så godt, og har været glad. Men nu? ØV! Er vist det mest rammende udtryk. Jeg synes faktisk det hele er lidt øv lige nu. Ikke fordi der er sket noget der forårsager den her sindsstemning. Det er pludselig som at køre ind i en uventet tågebanke, en tidlig morgen hvor mosekonen rigtig brygger.

Pludselig er man bare omsluttet af det her mega tunge og grå vattæppe, og man får utrolig svært ved at gebærde sig.

Så jeg prøver at udstyre Maude med tågelygter, og et overlevelseskit, og så må det gå som det går. Vi to skal dog nok komme ud på den anden side af den her udfordring igen. Men der bliver nok lidt stille her imens.

Vi ses på den anden side :D

Klem fra mig

Virtuelt samfund

2010-10-07T23:17:00.000-07:00

Det er en forunderlig verden der eksisterer her på internettet. Man bliver vant til at se den mørke side af menneskeheden, gennem beske kommentarer, videoer af grufulde handlinger, eller videoer, der har det ene formål at grinagtiggøre personer. Det kan gøre en syg i sjælen, hvis man ikke hurtigst muligt formår, at bygge et skjold.

Derfor gør det mig dobbelt glad, når jeg så ser den anden side. Når mennesker, der essentielt er fremmede for hinanden, tilbyder støtte og varme. For det kan gøres, selv på en computer. Forstå mig ret. Når man sidder i en krise, er der ikke noget der slår et støttende klem og en skulder at græde ud ved. Men det hjælper så sandelig også, at få et lille trøstende ord med på vejen. Det synes jeg at vi (for det meste) er gode til i Blogosfæren.

Det her kommer sig faktisk af, at i en af de mange tegneserier jeg følger med i her på nettet, er der i dag en af forfatterne, der i stedet for en ny side, har skrevet en hjertegribende afsked til sin lille hund, som skal aflives. Derfor har han i dag ikke kunnet overskue at skulle levere noget kunstnerisk. (Ganske naturligt.) Hans fans er allerede begyndt at skrive kommentarer, jeg selv iberegnet, der måske kan hjælpe en smule i den svære tid.

Selvom det er en trist ting der ligger til grunde for det her. Kan jeg ikke lade være med at glædes over den alligevel. Den viser mig at der stadigvæk er meget godt tilbage i mennesker, modstridende beviser til trods. Det skal i dag være min "silver lining."

Hav en fantastisk dag derude. Klem fra mig :)

Middagsgæster

2010-10-05T17:36:00.000-07:00

Har lige haft en utrolig hyggelig aften med et vennepar, vi havde inviteret til middag.
En stor del af successen var at de her venner er fantastiske. Vi har det altid knaldsjovt og hyggeligt. Men den anden del, var at jeg skar ned på mit stress niveau, drastisk ned!
Se, det er jo sådan, at når man inviterer gæster over, så er det primært for at se dem, fordi man synes man skylder, eller fordi man gerne vil nyde god mad, og samtidig blære sig lidt med sine kundskaber.
Jeg har hørt til dem der synes at man skulle stille an med stor middag, og hvor det gerne måtte være lidt gourmet agtig - men ikke mere. Nu står den på comfort food, og hygge kokkereren.
Så her til aften stod den på det vi kalder "hapsemad."
I al sin enkelthed går det ud på, at man laver/køber noget godt brød, og derefter dækker bordet med lækkert pålæg. En lidt dansk udgave af antipasti.
I dag var derfor købt lidt god ost og kødpålæg, is til dessert og chokolade til theen.
Jeg lavede 3 (tre) ting. En skinkesalat bestående af finthakket løg, skinkestrimler, hytteost og en smule mayonaise. En æggesalat, lavet af hårdkogte æg, knisprende sprødt bacon, creme fraiche, lidt mayo og smagt til med karry og purløg. Og til sidst en blomkåls/feta/kyllinge tærte, som blev serveret lun.
Og det var SKØNT! Ikke noget med hundrede gryder der skulle indstilles på hver deres styrke, en ovn der er for lille til alle de ting man vil lave, og ikke noget med svedryppende stress løb.

Så jeg vil fortsætte med det her. Jeg elsker at have gæster, og elsker at lave mad til dem. Og jeg vil stadig bruge dem som forsøgskaniner til nye retter/ting. Men der er ingen grund til at give sig selv et hjerteslag, ved at forsøge at være wonderwoman, og 50'er hausfrau på en gang!
Comfort food er vejen frem mennesker!

Hav en skøn dag! :D *klem*

Celestin/Floridor

2010-09-30T19:06:00.000-07:00

Det her billede er grunden til den noget kryptiske titel. Hvis nogen stadig er i tvivl om dens berettigelse, er de 2 navne tilhørende en karakter, fra operetten Frk. Nitouche, som lever et dobbelt liv - det gør jeg også.

Helt nøgternt set er jeg en ung dansk kvinde, døbt Vicki og bosiddende i Aabenraa. Jeg lider af social angst, og overvægt. Jeg er et sødt, varmt og mildt menneske med hang til mad og venskab.

Men jeg har en "hemmelig" identitet. Det er hende her. *Peger på billedet*

Hun hedder Tjaana. Og hun er en karakter jeg har skabt i spillet World of Warcraft.

Hende den lilla dulle der, er skyld i at jeg stadig har et dagligt socialt liv, selvom jeg ikke lige er fan af direkte sollys for tiden. *Laver det klassiske vampyr-hvæs, og holder armene beskyttende op foran ansigtet*

Selve spillet World of Warcraft har fået utrolig meget omtale i diverse medier, på både godt og ondt. Og det er, som ethvert andet online spil, et tveægget sværd, hvor det er en balanceakt af rang man udfører.

Hvis man ikke udviser mådehold, tager spillet over, og man ender det her rigtige dårlige sted, hvor spillet nærmest konsumerer en, og man melder afbud til bedstemors fødselsdag og lille Kalles barnedåb, fordi man har aftalt at spille. Jeg synes ikke jeg er nået dertil, skal det lige siges. Jeg nyder stadigvæk at se mine venner og min familie, og inviterer dem også gerne på besøg her.

Men samtidig indrømmer jeg gerne, at den her hobby, tager rigtig meget af min tid. Igennem det her spil, har jeg daglig kontakt af verbal karakter med andre mennesker. Noget jeg lægger stor vægt på. Og så giver det mig en mulighed for at tage en maske på, og for en stund være noget andet end den jeg er. Det har ALLE mennesker brug for. (Også dig nede i hjørnet, der sidder og ryster på hovedet, med armene over kors.) Uanset om vi er det os bevidste, eller ikke, så har vi alle masker som vi bruger i hverdagens situationer. Og hermed mener jeg ikke at folk tager en falsk facade på. Det er slet ikke det jeg mener. Men er der virkelig nogen, der kan påstå at de udviser nøjagtig samme opførsel f. eks på arbejde og derhjemme? Er vi den samme ved et familiemøde og et møde i sportsforeningen? Nej. Vi tager nemlig en anden maske/kasket (kald det hvad du vil) på, og det er det jeg opnår igennem det her spil. Jeg er ikke KUN Vicki med problemerne. Jeg er også en smuk elver, som folk gerne vil lave ting sammen med. Det spil, den karakter, er et form for udløb. Ligesom den her blog.

Og jeg ville egentlig bare fortælle hvorfor JEG spiller World of Warcraft. Udover at det er sjovt selvfølgelig.

Hav en dag i medvind. Knus fra mig.

Famile Arkivet vol. 2

2010-09-28T12:19:00.001-07:00

Det her billede er et billede der gør mig glad. Når jeg ser på det, så mindes jeg en dejlig dag, med en fantastisk begivenhed.

Billedet er taget den 24. maj 2008, og det er min far og min bonusmor der er brudeparret. Selve dagen og dagene der førte op til, står i et dejligt sommervarmt skær for mig. Vi havde travlt med forberedelser, som forældrerne jo helst ikke skulle opdage. Og jeg så frem til at få min ny kjole på.

Men lad os lige tage et blik på familiegalleriet, og få en lille præsentation på banen. Lad os starte med gommen, det er dog ham jeg har kendt længst :P

Gommen Reimer, min far og inkarneret drengerøv. Han er en årgang 1956, så må I selv rode med matematikken. Han er tøjekspedient, og har været det hele livet. (Bortset fra en lille afstikker til EL butikken, men det snakker vi ikke højt om :P) Han har hang til B&O, skinnende biler og hurtige MC'er. (Jeg sagde han var en drengerøv) Han er et familiemenneske, selvom han ikke helt vil være ved det. Handyman, og altid parat til at hjælpe. Selvom vi er meget forskellige, så er jeg min fars pige. :)

Den blussende brud er Anne Marie, og eftersom man ikke nævner en dames alder, vil jeg nøjes med at sige at brudeparret er nogenlunde jævnaldrende. Hun og min far fandt sammen i 2002, og flyttede sammen i 2005. Hun er en af de dejligste og varmeste mennesker på jorden. Hun har altid travlt, fordi hun gerne skulle nå at ordne verdensituationen (og alt i et sommerhus bureau) inden sengetid, og hun tager alle til sit hjerte. Som hun selv siger: "Når hun bliver spurgt ude i byen om hvor mange børn hun har. Så svarer hun 4." Jeg er taknemmelig for at være hendes "datter."

Den smukke, smukke, smukke pige til venstre er min lillesøster Kristina. Hun er 7 år yngre end mig, og det kan man sagtens mærke. Vi interesserer sjældent for de samme ting, men når alting brænder på, så er vi der for hinanden, og vi deler gerne et godt grin. Eller en tøsesnak over de umulige mænd. Kristina er ved at tage en HH og hvad hun derefter vil, tror jeg ikke hun aner. Men herre jemini, det har hun jo også masser af tid til at finde ud :)

Den unge mand ved siden af Kristina er min "rigtige bror." Tommy er min pseudo tvilling og dermed 1 år yngre end mig. Han er en guttermand af rang, knaldskør og sjov. Han arbejder som butiks-slagter i Aabenraa. Han bor sammen med sin søde kæreste Jenny (som vi faktisk mødte første gang til brylluppet)og deres sindssyge kat Theis, lidt syd for grænsen. Tommy og jeg har ikke altid været enige, og er det stadig ikke, men vi er søskende, og det kan ingen rokke ved!

Den høje mand på højre flanke er min anden lillebror Peter. Han er årgang 1986, og har bosat sig i København. Ud af mine søskende, er Peter nok den jeg har mindst kontakt med. Både på grund af afstanden. Men nok også på grund af den alder vi har haft, da vi sådan helt tilfældigt blev familie. Men samtidig føler jeg en samhørighed med ham, fordi vi begge to har det med at føle os lidt anderledes end resten af familien. De elsker os ikke mindre af den grund, men jeg tror nok at de nogen gange kigger på os, og tænker deres. Og det er der intet forkert i. I hvert fald ikke for mig, jeg ved at jeg er anderledes, og har det godt med det.

Ja, og så er der kvindemennesket i den røde kjole. Som I nok har gættet, er det moi! Og selvom jeg nok ikke ville ende på forsiden af Vogue (hvad skulle jeg også der?) så er det her et af de billeder jeg visualisere for mig selv, når jeg vil fokusere på at få det godt igen. For jeg kan huske, at jeg følte mig smuk, at jeg var glad, og havde det fantastisk. Og det er der vi skal hen igen, mine damer og herrer! :)

Nå men et lille (hø hø) tilfældigt blogindlæg fra mig. Håber I allesammen har det dejligt :)

Langsom weekend

2010-09-26T08:41:00.000-07:00

Har ikke rigtig haft lyst til at blogge her i weekenden :) I stedet er den blevet brugt på korssting, the, forkølet mand, og tv kigning.
Søndagen har heller ikke bragt meget aktion, og når nok heller ikke at gøre det før sengetid. Men det gør nu heller ikke noget. Det er ganske dejligt med en stille weekend en gang imellem.
Håber at alle andre også har haft den weekend de har haft brug for.

Masser af knus.

Privatliv

2010-09-23T11:51:00.000-07:00

Ok, jeg ved ikke om jeg er en gnaven gammel kone, eller hvad det er der foregår. Men hvorfor er folk pludselig blevet så offentlige? (Jaja, hahahaha, kvinden med den offentlige dagbog stiller det spørgsmål.)
Men jeg mener det faktisk.
Er jeg den eneste der har lagt mærke til, at på nettet, lægger folk deres følelsesliv ud til skue? Altså jeg mener, det er ok at skrive på f. eks Facebook, at man har en dårlig dag, og muligvis har brug for en skulder/et kram/ en sludder, whatever.
Men derfra og så til, at enten svine navngivne folk til. Ydgyde følelsesladede kærlighedserklæringer (med dertilhørende tusindvis af hjerter). Eller gøre et privat skænderi til en offentlig debat, hvor alle kan give deres mening tilkende.
Jeg føler mig lidt ubehageligt til mode, ligesom jeg ville føle mig, hvis disse ting, skete foran mig på gaden. Undskyld, men jeg synes det er dårlig opførsel.
Al magt og ære til at være åbne og følsomme, men der må være en grænse. Må der ikke?
Eller er det bare mig der er snerpet? Aaaarrrrrgh!
Jeg kan ikke finde ud af det. De hjerneceller jeg har tilbage er i konstant debat om emner som det her :D

Nå ja, det er jo ikke noget der får jorden til at gå under.

Ha en god dag alle sammen :)

Skuffet...

2010-09-22T16:37:00.000-07:00

Ja ok, jeg er en voksen kvinde på 28 somre, og nej det er ikke en verdenskatastrofe. Men derfor kan man nu godt sidde og blive lillepige-skuffet, når man synes man er blevet lovet noget, og det så ikke går i opfyldelse.
Men ok, nu er det jo også DR, så måske skulle man bare vænne sig af med at forvente noget.
Nå, men sagens kerne er den, at programmet "Spise med Price" via Facebook (og mulige andre medier) havde reklameret med at de den 21. september vendte tilbage med NYE programmer.
Så her til aften (da jeg kom i tanke om det -.-) satte jeg mig forventningsfuldt foran min computerskærm for at se det på nettet. Og hvad ser jeg så da jeg får lukket op for godteposen? Et forsuttet bolsje. En genudsendelse. ØV!
Jeg blev så skuffet, og det kan man jo så mene er barnligt, eller hvad man vil. Men for det første er det program er en guds gave til en madglad amatørkok/pige som mig, og jeg havde glæææædet mig til ny inspiration og grin!
For det andet, så bliver jeg som forbruger/kunde/seer irriteret over falsk reklame.

*SÅK*

Nå men udover det har det været en dejlig dag, og vi fik pandekager tilaftensmad. Det må man nemlig godt herhjemme :)

Hav en fantastisk dag allesammen *KLEM*

Familie arkiverne

2010-09-20T15:32:00.000-07:00

Selvom jeg er utroligt selvcentreret ( hvorfor skulle jeg ellers lave en blog som handler om MIG!?) så kommer det denne her gang dog ikke til at handle om mig i direkte forstand. Men i dag, fordi jeg elsker de her billeder, og fordi jeg slægtsforsker på amatør basis, vil jeg i dag dele nogen billeder af min familie. Billeder jeg har på lån (på ubestemt tid :P).

Billede nummer 1:

Den søde dame til venstre er min elskede, søde, varme og vidunderlige mormor. Hun hed Marie men er aldrig blevet kaldt andet end Misse. Igennem min barndom var det altid mormor der tog sig af os unger. Hun lavede skøn mad, bagte fantastiske kager og var den ultimative bondekone. Hun lod sin mand få fred for ungerne (os) og spillede spil med os ude i køkkenet. Jeg husker specielt billedlotteriet fra Danfoss med landmands inspirerede tegninger :D Vi mistede desværre mormor i 2000, hun er stadig savnet.

Den statelige herre til højre er min morfar. Han var en meget speciel mand, og svær at komme ind på livet af. Han var tillige en smule excentrisk og Skibelunds svar på Joakim von And. Jeg husker ham for at bestandig kalde mig "morfars lille pige" noget jeg slet ikke kunne stå for. Drengen i midten med det noget betuttede ansigtsudtryk, er min ældste farbor, og må jeg nu henlede opmærksomheden på den yndige lille pige på sin mors arm. Det er min mor Metha. Men jeg vil skrive mere om mine forældre senere.

Billede 2:

Her er et meget vigtigt bryllupsbillede. Det her er min farmor og farfar. Jeg synes de ser rigtig dejlige ud på det billede. Min farfar var en sjov gøj. Han var passioneret fodboldfan, og spillede selv som ung.

Når vi holdt ferie hos dem, så sov man enten hos min farfar eller hos min farmor. Hos farfar var der historier fra hans soldatertid, som han pyntede kraftigt på, eller røverhistorier. Hos farmor, var der fantasihistorier man selv var med til at finde på eller et eventyr fra "Alletiders godnathistorier for børn." Farfar har vi heller ikke mere desværre.

Farmor, min farmor, hun er min soulmate. Hun er den jeg altid ringer til når jeg mangler støtte, eller er utrolig glad. Hun er det mest fantastiske menneske jeg kender, og jeg kan slet ikke overkomme ideen om en verden uden farmor. (Noget vi alle kalder hende. Både mig og min bror, vores bonus søskende, min kæreste og svigerinde og min papmor. Hun er vores allesammens farmor!)

Billede 3:

Her er et af mine absolutte yndlingsbilleder. Det er et billede af min far og hans bror. Min far er den utroligt dejlige lille buttede dreng der er ved at bladre. Han synes selv de babybilleder der eksisterer af ham er forfærdelige, så han tilgiver mig nok aldrig for at lægge et af dem på nettet :D Men eftersom han ikke følger med her, så går det nok.

Det var blot en lille smag på hvad der gemte sig i mine familie arkiver. Der kommer flere :)

Hav en fantastisk dag allesammen.

Klem til jer alle

Huha

2010-09-19T16:51:00.000-07:00

Jeg har lige sendt en olivengren afsted. Er spændt på om den kommer knækket tilbage, eller om der bliver lagt en hånd i min udstrakte. Det giver altså kriller i maven det her!

Update følger (forhåbentligt)

Kvinder jeg beundrer - volume 1

2010-09-15T20:32:00.000-07:00

Ak ja, det er liste tid igen. Og endda uden billeder. Selvom min blog stadig er lillebitte, føler jeg mig ikke tryg ved at lægge billeder ud på nettet, som jeg ikke har ophavsret til. Jeg kan ikke helt finde ud hvordan reglerne omkring fotos fungerer...så hvis I vil se hvem det er jeg fabler om, så synes jeg at I skulle gøre Jer gode venner med billede søge funktionen på Google :)

Men her kommer så en liste, opsat i vilkårlig rækkefølge. Listen vil med garanti vokse, så se på den her som første udkast:

Dawn French
Engelsk komiker og skuespillerinde. Jeg elsker hende først og fremmest fordi hun er en stor pige og giver fanden i andres meninger om dette. Hun er et skønt fruentimmer, der ikke er bange for at bruge sig selv som målskive for sine jokes, men samtidig gør hun sine tilskuere opmærksom på, at hun også ser sig selv som en selvstændig, smuk og sexet kvinde. Hun balancerer mellem knivskarp komik og plat humor. Det er lårklaskende sjovt!

Chloë Agnew
Medlem af den irske musik/sang gruppe Celtic Woman. Jeg ved ikke så meget om hende. Men når jeg hører hendes stemme, bliver jeg løftet hen til et sted som jeg slet ikke kender, men som jeg altid længes imod. (Jeg lytter til dem lige nu.) Ord er for fattige, til at beskrive hendes sprøde klare sopran stemme. Hvis I ikke ved hvem hun eller Celtic Woman er, så gør Jer selv den tjeneste og smut ind på YouTube.

Kathy Bates
Hvad kan jeg sige som ikke allerede er blevet sagt? FABELAGTIG skuespillerinde. Forstyrret og uhyggelig i Misery. Hjertegribende ægte og varm i Stegte Grønne Tomater (En af mine ultimative yndlingsfilm) Klippefast og ligefrem som Molly Brown i Titanic. Samtidig er hun smuk. Hende vil jeg gerne være når jeg bliver stor.

J.K Rowling
Måske lidt åbenlys og moderigtig at beundre, men jeg er ligeglad. En kvinde som er i stand at skabe et fantasirige som har tryllebundet så mange, og samtidig skaber en millionforretning. Hvorfor skulle man ikke beundre hende?

Queen Latifah
For mig er hun ALT! Talent, medmenneskelighed og skønhed i en kvinde. I mit næste liv har jeg lagt billet ind på hendes krop. Det er det kvindeideal som hun repræsenterer, jeg ønsker vi kunne favne i dagens verden. En kvinde med former, intelligens, humor og talent. *SÅK*

Tamora Pierce
Jeg oplever at der ikke er så mange danskere der kender denne forfatter, og det er synd. Hun er min ultimative yndlingsforfatter (og det er en stor ting fra en læsehest som mig) Hun skriver utrolige fantasy romaner, hovedsageligt med kvindelige helte. Hun er alsidig i valg af personligheder og omgivelser. Det giver én chance for, både at drømme sig væk, og at kunne genkende sig selv. Hun skriver nok hovedsageligt for teenagers, men hendes bøger kan sagten læses af en voksen med en smule fantasi.

Så det var det. Volume 1. Hvem beundrer I? Mand eller kvinde.

Matador

2010-09-14T15:34:00.001-07:00

Har netop siddet og hygget mig med et par episoder af Matador. Det er ren hygge.
Men den her gang lagde jeg mærke til noget. Det er faktisk ganske oprørende. Det er sådan at jeg....har.... fået.....et Maude-kompleks!
Det er ikke engang løgn. Jeg genkender mig selv i mange af de situationer Maude ender i, og hendes reaktion på disse.

Ligesom hun, har jeg allermest lyst til at kravle i seng, når verdens fortrædeligheder endnu gang har haft mig som målskive. Hendes forbløffelse over folks til tider opgivende indstilling til hende, når deres bægre endelig flyder over, kender jeg selv...indtil jeg lige får reflekteret over det jeg har stået og sagt til de her (u)heldige personer.
Men nu er da der en god ting ved det hele. Den grå dame jeg før har omtalt, hende der til tider besætter mig, hun har nu fået et navn: Maude! Det er så rart når man er blevet ordenligt præsenteret for hinanden, så vi kan holde på formerne, og bedre kommunikere.

Men jeg må indrømme, at det ikke gør så meget at jeg er en Maude. For hvis man har set hele serien til ende, så ved man også at Maude gennemgår en personlig udvikling, og bliver stærkere og mere tolerant. Det bliver jeg også (igen.)

Så buhu til den Facebook test, der kaldte mig Elisabeth Friis. Jeg er Maude Varnæs og jeg er stolt af det.

Hav en dejlig dag allesammen :)

Liste-tid

2010-09-13T18:44:00.000-07:00

Jeg har skriveblokade...jeg HADER at have skriveblokade. Så i mangel af bedre, og i et håb om en form for kickstart, kommer her en PLUS og MINUS liste:

PLUS

- Vi fik ny opvaskemaskine i lørdags. Det nye husalter er blevet tilbedt og prist på behørig vis.
- Vi har fået sat nummer 2 fryser til, så vi har plads til mine egern tendenser til at hamstre og lave forråd.
- Jeg har svælget i nostalgi over Matador serien. Hurra for DR Bonanza.
- Da vi sidst bestilte mad havde pizzamanden savnet os, og gav en gratis cola. Usundt men sødt!
- Har fået lavet en liste over alle de ting, vi gerne vil have lavet herhjemme, dekorationsmæssigt.
(Jeg elsker lister, det havde i slet ikke gættet, vel?)
- Har næsten helt styr på julegaverne rent mentalt, nu skal de bare købes.

MINUS

- Jeg er begyndt at bide negle igen. *SÅK* Nu var de lige blevet så pæne.
- Jeg er monster rastløs....har krudt i numsen, men ikke nogen fremdrift.
- I morgen skal min skat have hevet en tand ud. Stakkels mand!
- Skriveblokade...det er mit outlet. Nogen har stjålet mit outlet. Sjuft! Slendrian! Luskebuks!
(Jeg kan også godt lide sjove, skæve udtryk)
- Ole Lukøje strejker. Kære chef for søvn-alfer, giv ham hvad han vil have. En nation kræver sin søvn ret! (Ok så måske er det kun mig, men jeg kræver min ret til søvn, gør jeg!)

Ellers er der ikke så meget mere at skrive om.
Andet end at katte kan være en pestilens. Det er lykkedes Loke at give mig et panik anfald lige nu, fordi jeg ikke anede han var indenfor, og dermed røg en halv meter i vejret, da han gav lyd fra sig. Forbaskede kræ! (Endnu et godt udtryk :P)

Håber i allesammen har sovet dejligt, og er vågnet op til en skøn dag!

Nærmest Teenager

2010-09-10T03:44:00.000-07:00

Jeg troede egentlig at jeg var færdig med det stads, men måske ikke helt?
Det er nemlig sådan at jeg er blevet en smule tilbedende, og har gang i lidt idol dyrkelse, og i min bog, hører det lidt teenage tiden til.

(Og her snakker vi ikke om diverse menneskelige lækkerbiskerne. Dem tror jeg man hele livet lægger mærke til. Jeg har en hel stribe af det, jeg med Lisbeths Dahls udtryk, vil kalde spiselige herrer - nam nam)

Nej men jeg er blevet SÅ imponeret af Rasmus Seebach! Det er længe siden en kunstner inden for musikken kan blive ved med at lave sange, hvor jeg bliver hooked. Han kan bare ikke ramme ved siden af! Lige nu mens jeg skriver, kører hans sang "Natteravn" på høj volume. Den er så god!
Den får mig i godt humør, og jeg kan ikke lade være med at sidde og lave stoledans, og længes efter at komme i byen og ryste den dertil indrettede. Samtidig rammer han en personlig node i mig med nummeret "Den jeg er" som han synger til sin far. Det er et usædvanligt og smukt nummer :)

Liiiige om lidt får vi besøg af vores venner. Så står den på snak, hygge, lidt computer arbejde og nok lidt god mad. Det bliver skønt!

Hav en god weekend derude.

Kærlige Klem

Nå

2010-09-08T16:28:00.000-07:00

Nå, ja så skal jeg åbenbart ikke til behandling i Odense alligevel...det har jeg det lidt ambivalent med.
På den ene side: HURRA, jeg skal ikke skrumple afsted i et tog med fremmede mennesker i 3 timer hver uge.
På den anden side: ØV! Nu havde jeg lidt vænnet mig til tanken, og glædet mig til at der ligesom skulle ske noget. Både som en aktivitet, men også som et skridt videre i min behandling. Men sådan skulle det så ikke være.
I stedet for skal min sag nu diskuteres med egen læge, sagsbehandler og Region Syddanmark.

Egen læge ligger det lidt skævt med. Jeg er pt. midt i et lægeskift, simpelthen på grund af dårlig kommunikation. Jeg er godt klar over, at jeg med min overvægt har nogen helbredsproblemer, men jeg blev bare så træt af, at ALT hvad jeg gik og bøvlede med, havde efter hans mening noget med min vægt at gøre. Den bedste var da han mente at en tå jeg havde slået, var på grund af min overvægt. Jeg ved ikke om han mente at hvis jeg kunne se mine fødder, at jeg så ikke ville være så klodset...men helt ærligt! Så derfor - ny læge.
Sagsbehandler, ja det er også spændende. Jeg venter på at få tildelt en. Det bliver spændende om hun/han og jeg går i spænd. Det gør vi nu nok, jeg er jo så sød! (Host Host)
Regionen - jeg har ingen forvetninger overhovedet, andet end at det kommer til at tage tid.

Så det føles lidt som et skridt baglæns, men det er det ikke. Jeg skal bare lige sluge pillen. Lige nu vil jeg bare glæde mig til mit næste bage-eksperiment, og fredagshygge med vores venner.
Kan I have det godt derude.

Kærlige Klem

Smålighed

2010-09-03T13:41:00.000-07:00

Jeg koger, ja jeg syder nærmest.
Er der noget jeg har meget svært ved at håndtere så er det smålighed, især når den smålighed, læner sig (efter min mening) meget tæt op af stupiditet!
Jeg var lige en tur omkring Facebook, bare for at se hvilke verdensrystende begivenheder, der var sket inden for de sidste par timer.
Jeg startede ganske dejligt med at se billeder af et vennepars lile nyfødte datter. (Og nej det blev jeg slet ikke overdrevet skruk af. Jeg vil bare have en baby NU!) Hun er virkelig yndig.

Men så kommer dagens overraskelse. En facebook ven har indsat ny status, som er en af de her dejlige kæde-statusser, som er så dejligt belejlige at bruge, når man ikke lige selv kan hive lidt indhold ud af livet.
Kort og godt udtrykker den her status en mening om, at indehaveren ikke har tænkt sig at donere penge for at hjælpe Pakistans borgere, som lider på grund af oversvømmelserne.
Det er der i sig selv ikke noget forkert i. Man vælger selv hvilke formål man ønsker at støtte. Men det var grunden til denne beslutning, der har fået mit hoved til at fløjte som en dampkedel!

Grunden var at Pakistan tilbage i 2006 udtrykte deres harme over de berygtede Muhammed tegninger, ved blandt andet at brænde Dannebrog,og boykotte danske varer.
En heftig reaktion, det synes jeg da. Men til et vist punkt forståelig, synes jeg også.
Jeg tror bare at det er svært fra et generelt danskt synspunkt at forstå den her reaktion, eftersom vi danskere som folk ikke har noget der er så helligt at vi ikke selv vil gøre grin med det. Der er intet vi anser så rent at vi ikke vil se det besudlet. (Og husk, det her en generalisering, jeg ved at der er mange privatpersoner der har ting der er yderst hellige for dem!)
Vi himler op om ytringsfrihed og selvironi, fordi vi vil have ret.
Men det var nu egentlig ikke det, der fik mig op i det røde felt. Det er hele den børnehavementalitet der ligger bag.

I princippet kunne der ligeså godt have stået:

X rev hovedet af min barbiedukke i går, så i dag vil jeg ikke hjælpe ham med hans regnestykker!

Hvor er det dog barnligt! Hvorfor kan man ikke se ud over, at man er blevet trådt over tæerne (for FIRE år siden) og vise sig som et godt (og muligvist større) menneske og række en hjælpende hånd frem?
Hvornår lærer vi, at det ikke gælder om hvem der slår hårdest? Men om at avle venlighed og hjælpsomhed. Om ikke at bære nag, og se fremad i stedet for bagud.

*SUK*

Lige nu, vil jeg bare gerne være Miss Universe og stå med tiaraen på mit velformede hovede og ønske Verdensfred. Kan jeg ikke godt få lov til det? Bare i fem minutter? Please.

Hvordan slægtsforskning kan hjælpe på angst!

2010-08-31T02:26:00.001-07:00

Ved simpelthen at ignorere den...
Jeg er nemlig kommet til at love og komme til kaffe, og det skal jeg med bus. (Oh lord in heaven help me now!)
Sagen er den at jeg jo har fået kontakt til min mormors kusine, og jeg gik rundt i den tror, at min mormor søskende allesammen var væk. Men det viser sig at den ældste stadig er i blandt os, og stadig er frisk. Så derfor ringede jeg her til formiddag, for at fortælle om familie "forøgelsen" og han blev glad. Nej hvor blev han glad!
Og jeg skulle endelig skrive hans adresse til hans kusine, så hun kunne skrive til ham (kusinen kan nemlig både forstå, læse og skrive dansk.) Så der bliver også en overraskelse til hende i næste mail. Jeg er himmelglad for at jeg tog den kontakt :) Nå men, min mormors bror blev i hvert fald begejstret, hvilket resulterede i en kaffe invitation. De (ham og hans kone) bor kun 40 km herfra, en lille bustur...og den bliver jeg nødt til at tage! Gerne i løbet af den her måned. For hvis jeg kan overskue at tage toget til Odense, så kan jeg også overskue at tage bussen 40 km væk. NÅ!

Men nu vil jeg løbe. Vi skal have vores allergodeste venner til middag i aften, hvilket betyder jeg skal kokkerere. Jeg glæder mig!!

Kærlige Klem

Der var bid!

2010-08-25T07:35:00.000-07:00

Der er sket noget, for mig, utroligt spændende. Men først lidt baggrundshistorie:

I 1984 lå en gammel mand i Amerika på sit dødsleje. Manden var emigreret dertil fra Danmark i 1925 sammen med sin danske kone. Han ønskede at hans historie og at hans familie stadig skulle være kendt, tilbage hos den danske gren, så derfor indtalte han det hele på bånd.
Hans datter tog efter hans død disse bånd med over til sin kusine, for at give historien videre. Den kusine var min mormor. Til mødet/frokosten var også min mor inviteret, da ingen af mine bedsteforældre kunne engelsk, så hun skulle fungere som tolk. Båndene blev overdraget, og min mor påtog sig den opgave at skrive det ned og derefter oversætte det.
Hun fik det skrevet ned, men aldrig oversat.

Jeg fik som teenager lov til at læse de papirer, og sagde også ja til at oversætte dem. Men de papirer er forheksede, for jeg har heller ikke fået dem oversat, og nu er det et job der bliver gjort, hvis min lillebror skulle blive interesseret i familiekrøniken. Eftersom ingen af de danske kusiner og fætre længere er i live.
Nå men jeg har så fundet de her papirer frem igen, kigget på de amerikanske efterkommere, og leget med tanken om at finde dem. I disse dage hvor der findes facebook, burde det vel egentlig ikke være så svært - Og det var det heller ikke.

Netop i går fik jeg svar på den "føler" jeg havde sendt ud til en mand, jeg mente måtte være et oldebarn af den gamle mand der døde i 1984. Han var meget interesseret, og spurgte ind til familie relationerne, mens han sad og havde sin bedstemor i røret. Datter af den føromtalte emigrerede dansker. Jeg fik hendes email adresse (en 85 årig dame med facebook account og email, jeg blev helt forundret og glad) og skrev en hurtig lille åbningsmail.

Jeg har i dag fået svar, og det var en utrolig varm og glad mail at få. Hun skriver om vores relationer, og slår fast at vi er familie. Jeg er endda lidt mere i familie med dem end jeg først havde troet, eftersom vi også er i samme slægt på den gamle mands side. Jeg troede kun at det var på hans kones side. Desuden skriver hun at hun har ført slægterne et godt stykke tilbage, og at hun håber at vi nu sammen kan føre dem endnu længere tilbage. Det glæder jeg mig til.
Jeg har en forestilling om, at jeg kunne blive hendes "agent" i marken. En som kan foretage telefonopkald til offentlige instanser, eller (når jeg har fået det bedre) kan tage rundt til de gamle sogn og snuse i kirkebøger og arkiver. Det bliver spændende.

Men lige nu er jeg bare allermest glad for at jeg har rakt en hånd ud, og at nogen har taget fat.

God dag til Jer alle.

En god griner

2010-08-23T16:51:00.000-07:00

Det er utroligt hvad man kan få ud af en søvnløs nat. :D

Snublede over en side hvor man via sin adresse og postnummer kunne få fortalt hvilken type man højst sandsynligt var.

Vores resultat blev......Aktive Seniorer!!! (Holder lige skrivepause, jeg skal lige have grinet af)

Utroligt at jeg lander i mormor kategorien, inden jeg overhovedet har født mit første barn.
Men det er nu ikke helt forkert, vejen her er en lille privat vej, hvor vi klart er de yngste.
Og nogen af de andre punkter, såsom handlen i fakta og specialforretninger er også god nok.
Dagligvarer skal handles billigt, men der er nu ikke noget så godt som at gå og ose i en specialforretning, jeg kan bruge tiiiimer sådan et sted, og drive min arme mand til vanvid.
Samtidig er jeg historie og slægts interesseret (hvilket har gjort at jeg har fundet folk på facebook, som meget vel kan være fjerne amerikanske slægtninge, vi får se.)
Jeg broderer, strikker, og holder af at lave mad og bage.

Så jo der er nok gået lidt mormor i den. Men med tanke på min egen dejlige mormor, så gør det mig sgu heller ikke noget!

Håber i andre sover sødt nu, og at det bliver en dejlig dag, når i får åbnet øjnene.

Kærlige Klem

P.S Efter opfordring, kommer her et link. Det må I undskylde, jeg var lige en tand for søvnig :P

www.geomatic.dk

It's gonna be a bumpy ride....

2010-08-21T02:52:00.000-07:00

Det er ikke nemt at være til, slet ikke.
Og når man er mig, ja så kæmper man en brav kamp med selvmedlidenheden. Det er forfærdelig fristende, at synke ned i det sorte dyb, hvor alting er alle andres skyld. "Ah woe is me" for fuld udblæsning.
Der er plus dage og så er der minus dage. Der er dage hvor der er solskin både udenfor og inden i, og så er der de her dage.
En dag som i dag, hvor jeg virkelig ikke har det godt. Hvor jeg synes at det hele er lidt gråt og smager af savsmuld. Jeg hader sådanne dage. Jeg føler mig slet ikke som mig selv.
En eller anden lille depressiv grå dame har overtaget min krop, og vil tider udspy galde over dem jeg holder af, og tvivle på alt. Jeg kan ikke lide hende. Jeg kan VIRKELIG ikke lide hende!

Så selv om jeg får koldsved ved tanken om at skulle tage toget til Odense, så VIL jeg afsted.
Jeg gider ikke dette her halv-liv længere. Jeg vil være i stand til at tage på indkøb igen, tage på spontane ture sammen med venner og mand. Bare det at gå en tur og nyde naturen igen. Åh hvor jeg længes.

I bund og grund vil jeg vel egentlig bare være glad igen.

Åhr hvor jeg dog håber at der sker et eller andet i dag, der kan løfte mig ud af den her sindsstemning. Men lige nu står den på et varmt tæppe, en film og en kop te!

Håber at alle andre derude har en bedre lørdag end mig :)

Kærlige Klem

Strøtanker

2010-08-19T09:32:00.000-07:00

I dag er en god dag. Ikke nødvendigvis en begivenhedsrig dag, men god.

Det er en dag hvor solen har skinnet, det gør vidundere for mit humør.

Det er en dag hvor vi endelig har fået lagt nyt vinyl på køkkengulvet, og det er mega flot.

Det er en dag hvor min veninde besluttede at stikke indenfor, det var bare dejligt.

Det er en dag, hvor jeg har lyst til at knuselske hele verden, og invitere dem til middag.

Det med middagen, må dog vente til næste måned. Og gæstelisten bliver nok en anelse kortere. Men jeg blev inspireret at en anden bloggers indlæg, og vil nu gerne se lidt søde mennesker til middag. Og så elsker jeg jo at lave mad. Jeg har savnet det, så nu skal det være!

Alt i alt en dag til plus-siden.

Kærlige Klem

Double Score

2010-08-14T08:48:00.001-07:00

Det her må være min weekend! I går havde vi en dejlig frokost med vores gode venner, i dag meldte mine forældre deres ankomst.
De havde franskbrød, kage og drikkevarer med. Så er det altså nemt at have gæster :P
Jeg må dog tilstå at jeg stadig går lidt i panik, når mine forældre kommer på visit.
Jeg har alle dage været et kæmpe rodehoved, og jeg er det stadigvæk. Så når man pludselig får at vide at om et par timer, så står de der altså, forældrene, så starter stress oprydningen. Ting bliver kastet ind i skabe, gemt i skuffer og fejet væk. Og hvis man er heldig når man lige at sætte sig ned og få pulsen et par hundrede slag ned igen, og så ringer dørklokken.
Men hahaha, the joke was on me, da vi åbner døren, siger min far smilende: "Lad os da sidde udenfor i det fine vejr!"
Men ok, som sagt så gjort. Vi sad og hyggede i et par timer, med småsludder om alt og intet. Og nu sidder vi og slapper af.
Jeg tror ikke vi får gæster i morgen, men derfor tror jeg nu stadig at Søndagen bliver god. Den her weekend har god karma. Det håber jeg den også har for Jer!

Kærlige Klem

Med gode venner...

2010-08-13T06:09:00.000-07:00

Som titlen lægger lidt op til, har jeg i dag haft kontakt med venner. De gode af slagsen, rigtige Josef venner. Venner som selv tog initiativ til at komme forbi, når nu jeg selv er så langsom til at komme ud af starthullerne for tiden. Vi har haft et par herlige timer hvor vi delte en frokost :)

Ja....ehrm der er så fremvisning af hul i buks.....jeg lover der ikke var alkohol involveret i frokosten, så jeg har ingen logisk forklaring på den her opførsel.

Når man nu ikke er den heldige indehaver af en kande eller deslige, så må man jo tage andre metoder i brug. Og det ser da festligt ud! :D

Det store kolde bord. Mums!

Fis og ballade før indkøbsturen. *Ryster på hovedet*

Kort og godt: Det er skønt at have gode venner!

Forventningens angst er nu den værste.

2010-08-13T02:50:00.003-07:00

Jeg gør det alt for tit, og det er en rigtig dårlig vane. Jeg begynder at bekymre mig om ting jeg ikke kan gøre en disse ved.
I dag har jeg fundet ud af at inden for en måneds tid, skal jeg endelig i gang med behandling for min spiseforstyrrelse - HURRA! Den foregår i Odense.... S***!!!
Jeg kan slet ikke overskue, hvordan jeg med mine panikanfald, skal tage offentlig transport til Odense og hjem igen.
At sidde TÆT sammen med andre mennesker, nok mange mennesker, i halvanden time HVER vej! *vræl*
Jeg er helt lost og synes lige nu at systemet er noget bøvl. Hvorfor kunne de ikke bare behandle mig her i Aabenraa? Den lille tur kunne jeg måske nok klare, men helt til Odense, med social angst?
Da jeg luftede min bekymring til den søde dame i telefonen, kunne hun jo ikke udstille mig et andet alternativ, men hun informerede mig dog om at de gav befordringsgodtgørelse....
Jamen hurra...Jeg skal sidde gispende og svedende som en førstegangsfødende 2 gange på samme dag, men hvor er jeg dog glad for at det ikke er en fornøjelse jeg selv skal betale for. -.-
Suk hjerte brist ikke. jeg er sikker på at jeg finder en løsning på den ene eller anden måde. Men lige nu er jeg opgivende.

En god ting er dog at jeg kan få en ny farvekode til mit broderi, det gamle er nemlig pist væk :D

Kærlige nervøse klem

Dullegrej.

2010-08-12T05:33:00.000-07:00

Hvor utroligt det end lyder, så forberedte jeg mig faktisk en smule på mit frisørbesøg. Jeg havde en snigende mistanke om at når jeg så mig selv med nyt hår, så kunne det være, at min lyst til at dulle mig selv lidt op, også ville vende tilbage. And what do you know, mama was right!

Derfor er det mega smart at jeg igennem måneden har shoppet lidt (over nettet selvfølgelig) og har nu et fint lille start lager af dullegrej, og selvfølgelig skal det vises herinde! :D

Først er her hvad jeg har købt af makeup:

- En Coverstick

- Mineral Pudder Foundation

- 3 Lip Glosses (det er dem til venstre, de er pæne og smager godt :P)

- Forest ligger der 3 Creme Øjenskygger (Sugar Cookie, Eggplant og Berry Splash)

- Den aflange hvide dims er en beskyttende læbepomade

-2 Pudder Øjenskygger (Confident og Socialite - fancy fancy!)

- Og en fast øjenskygge (Den hedder Raspberry Truffle, og jeg bliver dessert sulten hver gang jeg skriver/læser det -.-)

Har desuden købt et makeup pensel sæt, men det glemmer geniet her jo at tage billede af :P

Ok, let's face it. De her produkter er ikke Chanel eller YSL. Det er ikke engang Rimmel. Men det er også lige meget, for det er ok produkter, til en MEGET god pris. Det muliggører jo lidt udskiftning hvis humøret lige er der.

Alt det her er forresten købt hos: http://www.eyeslipsface.co.uk/

Samtidig blev der købt produkter til det nye hår:

Fra venstre mod højre:

Styling gel, Leave in conditioner spray, Sea Salt Spray og en Clay voks.

Det her ER kvalitetsprodukter. Og de er købt hos: http://www.nicehair.dk/

Ligenu har de restlager udsalg hvor du kan spare MASSER af penge. Jeg gav 185 kr for det på billedet og sparede 267kr. Jeg bestilte det om torsdagen og modtog det om fredagen. Oven i det havde de vedlagt en lille plastic toilet taske. Eminent til mit nye make up, og en lille pose med vingummibamser :D Total cute.

Jeg har allerede set mig glad på nye produkter fra begge sider. Men det må vente til næste måned. Lige nu er jeg bare glad for mit nye dullegrej!

Kærlige Klem

Jeg gjorde det!!!

2010-08-11T02:56:00.000-07:00

Jeg imodstod trangen til at gemme mig under dynen. Jeg trodsede dørtærsklen der tryglede om ikke at blive betrådt. Jeg afviste pludseligt opståede prinsesse drømme om langt hår. Jeg gik ikke i panik. Jeg kunne endda small-talke.
Og bedst af alt: Jeg blev klippet!!!

Jeg er nu den stolte indehaver af en frisure istedet for en ubestemmelig manke. Åh jeg ved godt at det er en ualmindelig lille og triviel ting for så mange, men for mig er det bare så stort.

Bare det at have lysten til nu at lægge en fed make up. At føle sig som en kvinde igen. Sorry, jeg har slet ikke tid til at skrive det her.

*Rejser sig fra stolen i glædes dans med alle dellerne svingende. Oh yeah baby!*

Min mand

2010-08-08T09:52:00.000-07:00

Nu har vi været igennem "børnene" så mon ikke det var på tide at præsentere jer for hovednerven i mit liv: Min forlovede Steffan.

For mig er han verdens 8. vidunder. Et vidunder jeg faktisk havde overbevist mig selv om at jeg ikke ville komme til at opleve. Allow me to explain:

Jeg har kæmpet med overvægt hele mit unge voksenliv. Ikke kæmpet som, at jeg kæmpede imod vægten. Men imod de følgevirkninger der er for en stor pige. Selvom jeg ikke lignede mine veninder, led jeg jo stadig af forelskelser, og ja, jeg siger led. Jeg forelskede mig i drenge, som gerne ville nusse og nogen gange endda kysse i skyggerne. Som gladeligt tog imod alt hvad jeg var parat til at give dem, og det var ikke så lidt.
Det var ikke den store overraskelse for mine omgivelser, selvom det var det for mig, når de her drenge fandt sig en rigtig kæreste, og efterlod mig i støvet.
En rigtig kæreste man tog med hjem til mor, og kunne kysse på ude i solskinnet. Jeg lærte det aldrig. Jeg havde nået en alder af 26, da jeg endelig besluttede, at nu kunne det være nok, og at alle mænd var ondskaben selv. (Det er de ikke, det ved jeg godt. But Hell hath no fury, og alt det der.)

Som skæbnen nu atid gør, laver den en joke ud af dine mest cementerede meninger. For mens jeg gik rundt og svælgede i mine ny-feministiske tendenser, mødte jeg den her mand. Han var interessant.

Han var ligeglad med hvad andre tænkte. Han var lidt af en eneboer. Han var omsorgsfuld og varm. Han var nysgerrig omkring alt, og han var sjov. Vi startede med at hænge ud, blive venner, og så udviklede det sig ligesom lidt derfra, og endte med at overraske os begge to så meget at vi var målløse.

Det der med at være målløs har vi lagt bag os. Og jeg er så taknemmelig for at have ham. Specielt lige nu, hvor han ikke er bange for at støtte mig i hoved og r**. Og næste år tager han mig med op en tur til alteret. Kan man ønske sig mere?

Kærlige, forelskede klem til Jer alle.

The kiddies

2010-08-04T15:22:00.000-07:00

Egentlig ikke noget jordrystende indlæg, men bare et par billeder af de 3 rødder der (udover manden) får mig til at smile hver dag. Her er mine "unger" :

<----- Loke. Alderspræsidenten. Egentlig startede han som min svigermors og kærestes kat, men han er nu blevet en total mors dreng, med hang til store madportioner, social søvn og mere mad. Han er et fund fra Inges kattehjem, og hvilket fund! :D

<----- Max er delebarnet, Han er købt i fællesskab og igennem Den Blå Avis. Han er special import fra Århus og babyen. Han er tillige skruphamrende excentrisk, hvis ikke total småskør, og udstyret med fehår. Vi elsker ham.

<----- Det her er så Miro. Det utilpassede mellembarn. Oprindeligt min kat, som jeg har haft fra killing. Men Miro trivedes ikke som faderløs, og har nu kastet al sin kærlighed på min mand. Det her er Fars Denge! Han er egenrådig, temperamentsfuld, og naturglad. Samtidig er han Max' yndlingslegetøj.

Her er de så. Mine 3 kiddies. Looove them. (Hmmm gad vide om manden nu vil føle sig overset?)

Eeeeihhhjjj!

2010-08-03T11:37:00.000-07:00

Hvorfor har man ikke midlerne, når tilfældet er ude?

Har lige set mit drømmehus til salg for en halv million. Men det er ikke for os. *snøft, hulk, skrål*

Kriller..

2010-08-03T07:37:00.001-07:00

Jeg synes det er skønt at noget så simpelt som et telefonopkald man selv foretager, kan give en de mest fantastiske kriller i maven.
Har i dag ringet til præsten i mit hjemsogn, for at reservere datoen til mit bryllup. Det har gjort det hele meget mere virkeligt, og har sluppet en mindre koloni af glade sommerfugle løs i de indre regioner.
Og samtidig skinner solen. *Slipper et kæmpe åndedrag der sænker skuldrene mindst 10 centimer*
Dejligt.

Kærlige Klem

Selvvalgt Ensomhed

2010-08-01T15:40:00.000-07:00

Jeg døjer med ensomheden lige for tiden. Ganske uretfærdigt, for der er masser af mennesker jeg kan ringe til, og jeg har min dejlige kæreste 24/7. Men jeg længes mod at opleve nyt, men er samtidig hundeangst.
Jeg føler mig grim, jeg er ikke blevet klippet i over et halvt år, jeg går ikke længere med makeup.
Men der skal gøres noget ved begge dele. Jeg bestiller i morgen en tid til frisør, kæresten har lovet at tage med og støtte, og jeg får nyt makeup ind af brevsprækken en af dagene.
Jeg håber at hvis jeg igen begynder at bruge tid på mig selv, og gøre noget ud af mig selv, at jeg så kan begynde at grave mig ud af det her hul, jeg selv har gravet mig ned i.
Hvis jeg begynder at se mig selv som et dejligt menneske igen, så kan det være at jeg finder mere håb og mere energi. At jeg derved også kan få sendt lidt mere god energi ud, og måske få lidt god energi tilbage.
Bare sådan at jeg ikke sidder i mine mørke stunder, og synes at alle er ved at forlade mig.
Jeg er et modstridende menneske lige nu. Vil gerne finde hen til den glade pige igen. Jeg ved hun er der et sted.

Kærlige Klem

En snert af lykke

2010-07-18T12:46:00.000-07:00

Der har hersket stilhed her i bloggen det sidste stykke tid. Vindheksene har nærmest holdt bal herinde, og jeg kan kun undskylde mig med en gedigen sommerforkølelse. Med hovedet fuldt af snot, og halsen fyldt med barberblade, kunne min motivation ligge på et meget lille sted.

Men hurra! Jeg er vendt tilbage til de levende, og har endda været ganske social i dag.
Vi har haft besøg af et vennepar, der var så frække at flytte fra disse hjemlige egne, til det hedenske østen - Djævleøen! Derfor ser vi dem ikke så tit, og derfor skal jeg også gerne indrømme at jeg var ganske spændt på, om vores "connection" stadigvæk var der. Det var den. Vi snakkede og hyggede, og jeg nød synet af min højgravide veninde. Hun var nærmest selvskrevet til de der graviditetsbøger, der priser kvindernes graviditets - glow. Hun så bare så sød ud.
Og dertil må jeg også krybe til korset, og indrømme at hendes gravide mave, ikke fik gjort mine æggestokke mindre højrøstede, men med den situation vi er i lige nu, både helbredsmæssigt og økonomisk, så er det ikke lige en baby der ligger i kortene - desværre.

Til aften besøgte vi min svigerfar, som havde fødselsdag, og hans kæreste. Det var kun os, også Steffans søster. Et dejligt lille selskab, som ikke får mine panik antenner til at bippe. Dejlig grillmad, og snak og solskin. Svigerfar har åbenbart været en god dreng, men det vidste jeg nu godt. Manden er en perle, der altid er parat til at hjælpe.

Alt i alt har det været en dejlig søndag. Sådan en, som man skal pakke ind i pænt papir og smukke sløjfer, så man kan gemme den, og nyde den igen, på en sur vinterdag.

Men lige nu er det sommer, og i dag smiler jeg. :)

Masser af Kærlige Klem

Hmmmmm...

2010-07-05T01:12:00.000-07:00

Det har været en begivenhedsrig weekend, i hvert fald efter min standard. Det er dejligt, men det har også været udmattende for mit lille hovede.
Jeg har været sammen med mennesker jeg kender og holder af, men jeg er slet ikke vant til at være sammen med andre. Så det er mentalt udmattende. Men samtidig har det bare været så skønt, og en lille personlig sejr.
Vi har haft en lille grillaften, og hvor var det dejligt, bare at glemme alt det der tynger, drikke et par drinks (Cuba Pineapple er forrygende godt) og have det sjovt.
Jeg havde kun et mindre panik anfald, men det gik hurtigt over. Så alt i alt var det bare en dejlig aften.
Samtidig har vi lige nu besøg langvejs fra.
Jeg spiller det meget berygtede spil World of Warcraft, og der igennem, "mødte" jeg en rigtig sød mand/dreng som jeg snakkede godt med. Min kæreste faldt også i hak med ham, og vi fandt ud af at det kunne da være rigtig hyggeligt hvis han kom på sommerbesøg, og det gjorde han så. Han bliver her i 10 dage, og det er bare hyggeligt.
Selvfølgelig tærer det en lille smule at være 3 i stedet for 2, men når jeg føler mig lidt "cramped" så går jeg bare ovenpå og ligger et lille stykke tid.
Alt i alt, er det her jo en ny start for mig. Det er nu jeg er begyndt at få hjælp, det er nu det begynder at lysne. Og det føles skøøøønt!
Så i dag, selvom det regner udenfor, er der et solskinsimdlæg fra mig

Kærlige Klem

Jomfrurejse

2010-07-02T13:03:00.000-07:00

Ok...første blog.

Hjernen er i gang med et større panikanfald. Jeg er udemærket klar over at jeg i realiteten kun skriver for mig selv, men ultimativt, ville jeg jo gerne have nogle faste læsere på et tidspunkt. Hvis jeg ikke havde et ønske om det, så kunne jeg jo lige så godt skrive dagbog.
Fylde dens lyserøde sider med hemmeligheder, og derefter låse den lille lås, og gemme den væk....
Men jeg gør det her for at få noget respons, noget feedback, noget ping pong. Og grunden til at det pt. skal foregå på nettet bliver nu forklaret:

Jeg er overvægtig, MEGET overvægtig, og jeg har desuden ikke rigtig været udenfor en dør i et års tid.

Wow....det lød ikke så slemt i mit hovede...

Men det er realiteten, jeg er overvægtig, har fået konstateret social angst, depressive tendenser, og hvad har vi ikke. Ud fra den sætning, ved jeg at der er folk, der umiddelbart vil stemple mig som en taber, og det skal de da have lov til.
Dog håber jeg samtidig, at der er andre der enten håber eller tror på, at der er mere i mig. Ligesom der er i alle andre. Det er for nemt at dømme, alt for nemt. Så her er vel et shoutout for tolerance!

Så...det er ikke meget for et første blog indlæg. Men det må række. Jeg har en ny film jeg vil se.

Kærlige klem